Det nye Amagerværket brænder hul i Københavns klimamål

Som tidligere beskrevet her på Magasinet KBH, vil Amagerværket snart omdannes til et nyt udflugtsmål for københavnerne. Amagerværket er nabo til det mere kendte Amager Bakke, der udstyres med skibakke på toppen. Sådan vil det ikke blive på Amagerværket, men også her gåes spændende veje med arkitektonisk nytænkning.

Værkets ydre vil blive præget af et skovturstema, hvor 48 km træstammer vil beklæde dets nye facade. Temaet afspejler, at Amagerværket snart overgår til kun at fyre med træ. Kraftvarmeværkets ydre vil dermed afspejle dets indre, da fjernvarmen leveret til københavnerne ifølge HOFOR snart bliver "grøn" energi.

Arkitektonisk er temaet spændende. I Verdens Skove er vi på ingen måde imod forsvarligt skovbrug. At skoven bruges ansvarligt er tit det bedste værn mod at den ryddes. Glædeligt er det også, at træ bruges kreativt i moderne arkitektur, og at træet til facaden kommer fra ansvarlige kilder med FSC-mærke.

Den grønne facade ændrer dog intet ved, at energien fra Amagerværket hverken er bæredygtig, klimavenlig eller grøn. Tværtimod vil Amagerværkets omstilling til at fyre med biomasse i form af træflis og træpiller i praksis umuliggøre Københavns mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Begrænset anvendelse af biomasse i form af reelt resttræ kan være et godt supplement til vedvarende, klimavenlige energikilder som sol-, vind- og geotermisk energi. Brug af biomasse i kolossale mængder som på Amagerværket, hvor HOFOR fremover årligt vil brænde indtil 1,2 millioner tons træflis i tillæg til over 300.000 tons træpiller: Det er ikke bæredygtigt, men direkte uansvarligt.

Som Klimarådet tidligere har antydet, er Danmarks brug af biomasse globalt set ikke bæredygtig. Vi bruger allerede nu alt for meget biomasse. Gjorde alle lande som os, ville verdens skove snart være en saga blot. Skoven er hjemsted for et væld af arter. Den er i modsætning til sol og vind også en begrænset ressource, og desuden afgørende, når det handler om at binde og lagre CO2.

Kllimagevinsten er mere end tvivlsom. De enorme mængder træ på Amagerværket skal afbrændes med medfølgende udslip af CO2. Dette sker på et tidspunkt, hvor vi befinder os i en hidtil uset klimakrise. Alt bør gøres for hurtigst muligt at reducere koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Amagerværket kan dermed næppe på nogen måde betegnes som klimavenlig, eller i tråd med Københavns ambitiøse klimamål.

Som om det ikke er nok, medfører milliardinvesteringen i Amagerværket indirekte, at der vil være færre penge til overs til mere klimavenlige løsninger som varmepumper. Københavns fjernvarmekunder vil også stavnsbindes til at aftage Amagerværkets "grønne" energi flere årtier frem i tid.

Dermed risikerer Amagerværkets flotte facade at blive husket, ikke som et arkitektonisk mesterværk, men som et skrækeksempel på en fejlslået københavnsk klimapolitik.