Christian Fuhlendorff – Går over i historien 2

En tegning af en handikapbus fra årene i Ballerup, og tre med farverige dinosaurer. Christian 8-12 år. Tegningerne kommer fra Christian Fuhlendorffs forældres loft, hvor de har ligget opmagasineret de sidste tyve års tid, og er nu kopieret over på transparenter, der fremvises på en overheadprojektor. De danner rammen om 2. del af Fuhlendorffs ’Går over i historien’-show, hvis første del i foråret spillede på samme scene efterfulgt af en større Danmarksturne.

Med dette oplæg bindes de større fælles narrativer sammen med den personlige historie. Det går fint i tråd med bevidstheden om historiefortælling og subjektiv/objektiv virkelighed og en tid præget af fake news, men er måske ildevarslende, hvis man går til showet i håb om at høre om verdenshistorien med fakta og kildehenvisninger.

Til første del af showet nåede tidslinjen frem til omkring 12.000 før vores tid, så den hyperaktive komiker skal fokusere, hvis historien skal færdiggøres, men det er først 25 minutter inde i showet han fortsætter hvor han slap – ved landbrugsrevolutionen og domesticeringen af planter og dyr – og endnu 20 minutter før byerne opstår. For indimellem er der uendelige afstikkere, om afføring, konen Karina og floskler om forskellene mellem kønnene. Gentagelser fra sidste show. Gentagelser fra rullen af stand-up comedy-metervarer.

Det bliver meget hurtigt trættende. For mens jeg er med på præmissen omkring comedy’s ret og rolle til at prikke til samfundet og de former vi er blevet enige om er normen, forventer jeg at det på en eller anden måde er enten sjovt eller i det mindste originalt. Christian Fuhlendorff kommer til at fremstå som en undskyldning, når han siger ”Jeg ved godt, det er kontroversielt, men...” efterfulgt af en umoden abort-joke, og ”Jeg ved godt, det er forkert at sige, men nu gør jeg det…”, og gør grin af #MeToo-bevægelsen. Der er bare ikke særligt mange, der egentligt griner.

Efter en time og et kvarter bliver Rom grundlagt. Og mens der bliver leveret enkelte gode grin, og betragtninger over historiefortælling, sandhed og løgne, er det en lettelse at verdenshistorien for Fuhlendorff slutter der. Der kommer ikke en ’Går over i historien 3’.