Jan Gintberg: Miraklet

Gintberg er taknemmelig! For mirakler og hverdagsting - og alt det imellem. Eksempelvis det at han ikke er blevet skør, sindsyg, vanvittig. Han har både generne og talenterne, så nu - i sit 11.liveshow - lader han publikum vurdere.

Som altid leverer han en personlig nerve, når han sætter sig selv i fokus, på kanten og gennem ny vinkel, og der er som altid improvisationer og overraskelser - for både os og ham. Hvilket selvfølgelig hører til når man vælger en showtitel som ’Miraklet’ - som han forklarer, betyder det oprindeligt "det der undrer" - og involverer publikum ganske bramfrit. 

Efter en hjertelig velkomsttak lægger Jan Gintberg ud med lidt baggrund og bekymring om at hans mor var psykisk syg, velnok skizofren. De tre behandlingsmetoder dengang sættes kvikt i relevans for nutiden, og det bliver en gennemgående stil til meget spas at afveje datidens trængsler i forhold til nutidens. 

Et af de første rablende sjove rants går på supermarkedskøen, hvor folk er vrede og stressede - fordi de har travlt med at komme hjem og lave ingenting, fortrinsvis online. Før i tiden havde man tid til at lave kiksekage og æggesnaps, det mest usunde man kan forestille sig nu - og hold-kæft-bolsjer var et hit, nu ville det medføre Aula-meltdown. Og latteren topper med Gintbergs revidering anno 2025 af børneprogrammet ’Ingrid og Lillebror’. 

Den topspændte talestrøm kommer vidt omkring emner som grøn omstilling, (van)tro, veganere, kønsidentitet, tykmedicin, ligestilling og kunst(mis)forståelse. Gintberg er eminent til at rase i speedstil med tilhørende vilde grimasser, og det er derfor ret effektfuldt når han indimellem gearer ned og virker helt afvæbnet i historien om moren, samt de seriøse pointer om at vi har flere identiteter, positive som negativer, der gør os til mere komplekse mennesker end de fleste overvejer.

Forskelligheden mærkes også i den altid veloplagte improvisation med publikum, hvor man skulle mene at første rækkes publikummer burde være bare lidt forberedte på eventuel spørgetirade. Men det første kærestepar er meget svære at få romantikken ud af, og det påvirker desværre overraskelsen, som kommer til sidst. Det andet par er til gengæld friske og det er herligt at opleve Gintbergs famlen efter de rigtige spørgsmål til regnbuefamiliens mirakler om at få børn.  

Med mellemrum spørger han - med spotlys og "halleluja" - om han virker for skør. For han har måske arvet det sindsyge sind, ihvertfald drager han skæve eksistenser. Som borddamen Ulrigge, og de andre kvinder der vil redde ham. Og således ender han på en tantrisk workshop med bækkenbundsøvelser, der beskrives fuldt ud pinligt og skaber særdeles løjerlige billeder.

Det var en gave fra hustruen, der tester ham så han holder sig skarp, og desuden hjælper ham med at huske navne og andre kringlede familieting. Her folder alderskomikken sig ud helt forrygende og (k)ærligt, med sære sager i hjemmet, der bringer grineflip over analog ghosting og hygge-bitterhed. Ligesom overraskelen i den fysiske nedsmeltning på (danse)gulvet - med ultratæt kameraføring boostet op på storskærm - der giver los med krænkelser og gaslighting.

Der er en dobbelt humor i at han tager fat i woke-kulturen - hvor han samtidig med forsøget på at tage hensyn også skaber satiren i det. Hans eksempel er ret ultimativt: Selvom mennesker ser det samme, så tænker de forskelligt - så en sko/støvlebunke kan associere alt fra Holocaust til hoppeborg. 

Den skarpe gavflap kan stadig provokere, selvom samfundskritikken er blevet mindre og socialantropologien større. Han har altid kunnet skabe humor af alt, og indimellem har de skarpe replikker og den råbende stil måske været for vilde for nogen. Men han leverer dem - især i de seneste år - med charme og hjerte i det spirende vid og totale engagement han altid har skrålet højt på.

Så ja, Gintberg er det hele: Fuldstændig bimlende skør, sindsyg, vanvittig... på comedy-skalaen. Og tilmed forunderlig - han undrer sig stadig over mange ting, og er nysgerrig på mange ting. Så der findes helt klart masser af mirakler derude - som han vil finde resten af året på turne. Og være taknemmelig for. Det er jeg også, for Gintberg vil for altid være min comedy-favorit, som i mirakel og orakel er hans forrygende sjove vanvid bare suverænt!