The Big Short

Swaps, CDO’er, subprime, tranches, credit ratings – og titlens short – bliver man rent faktisk klogere på i den Oscar-nominerede finansbombe ’The Big Short’. Med en vellykket humoristisk drejning, som gør det muligt at få pusten gennem den kompleks-chokerende sandhed om finansfolkenes brister og overmod, der kollapsede USA's boligboble og resulterede i global finanskrise.

Udover en silkesmart bankfyr (Ryan Gosling) til at introducere flere af knudepunkterne, forklarer en lille håndfuld celebrities direkte til kameraet: En nøgen Margot Robbie bobler om subprime, mesterkokken Anthony Boudain syder over de fordærvede CDO’er, og Selena Gomez lægger pokerface til de mere syntetiske lag på lag.

Syret, ja, men instruktør Adam McKay har styr på komediegrebet, og deler helhjertet småkuriositeter ud til de fleste karakterer. Nogle mere menneskelige end andre blandt talnørder og spekulanter, der går imod de overglatte bank- og Wall Street-folk, der normalt tripper på toppen af finanserne. Fidusen er at spekulere i at boligboblen springer – og håbe på at de smarte finansfolk lærer lektien, og kan nå at rette op på økonomien. Vi ved jo det går galt. For det handler nemlig ikke kun om grådighed under ansvar, men om ekspertise med ren og skær samvittighed.

Først på beatet – med bare fødder og trommestikker – er investeringsenspænder Michael Burry (Christian Bale), der pløjer registre i massevis og opsnapper tendensen af misligholdte boliglån. Hedgefond-bossen Mark Baum (Steve Carell) har også næse for fusk – og temperament for at sige sin mening – da de risikable pakkeløsninger rygtes. Og et par unge finanstalenter får hjælp af en tidligere mentor, der har droppet børshyren til fordel for new age (Brad Pitt).

Det forrygende manuskript af McKay og Charles Randolph, der er baseret på Michael Lewis’ bestseller ‘The Big Short: Inside the Doomsday Machine’, fortjener klart Oscar! Ikke kun for at anskueliggøre finans-fuckeriet, men også for at pointere et par skarpe og stygge paradokser: For når Burry, Baum og co. satser deres milliarder imod boligmarkedet – og vi hepper på dem – så betyder deres vinding også at almindelige mennesker bliver ruineret og mister hjem og/eller jobs. Jep, regningen betales som altid af skatteyderne – ikke finansfolkene, der fuckede alt.

Fordi det hele er så absurd, fungerer McKays bidende hyper-humor optimalt, og i små hints gennem filmen får til grin-frasen nærmest horrible bøjninger. ’The Big Short’ bekræfter alle fordomme om pengefolk, mindst ligeså eminent som ‘Giftig viden’ og ‘Inside Job’. Ligeså sprængfyldt som CDO’erne føler man sig – og på bristepunktet af harme, aversion, vrede og desperation.