Guardians of the Galaxy
SCI-FI / KOMEDIE
Premiere 31. juli
Orker vi virkelig endnu et superheltehold? Tilmed hentet ind fra afkroge af Marvels univers, hvor kun de virkelig dedikerede tegneserielæsere har været? Ork ja!
'Guardians of the Galaxy' er den flabede overraskelse i denne sommersæsons småskuffende blockbuster-ræs. Overrumplende uhøjtidelig og tilpas actionspækket. Med et smittende soundtrack af jordboernes fuldfedeste popmusik. Og så uhøjtidelig, at det lige må nævnes igen.
Hvis ret skal være ret, er 'Guardians of the Galaxy' nu ikke så meget en superheltefilm som et rumeventyr i fremmede solsystemer. Og det centrale femkløver ikke så meget et heltemodigt superheltehold som en flok interplanetariske udskud, der i forsøget på at score kassen må improvisere sig frem til en måde at redde galaksen i stedet.
Chris Pratt gør en hæderlig Han Solo som gav- og mestertyven Star-Lord, der fra sin barndom på planeten Jorden bidrager med blandede kassettebånd og Kevin Bacon-referencer. Så er der en grøn udgave af hende den blå fra 'Avatar' som syrlig snigmorderske. En eller anden wrestler i bar mave som holdets effektive rambuk, der har det med at tage alting lidt for bogstaveligt. Og ikke mindst det bizarre dusørjæger-par bestående af et omvandrende træ og en gnaven, skydegal vaskebjørn, der taler som Bradley Cooper.
De handlekraftige og raptungede livsformer punkterer konsekvent ethvert tilløb til patos og selvfedme, men deres omverden er ikke ment som en joke. Derfor smager det både af (de nye) 'Star Trek' og 'The Hitchhikers Guide to the Galaxy' – men den mest oplagte sammenligning er i virkeligheden Joss Whedons oversete space-western 'Serenity', baseret på hans kortlivede kultserie 'Firefly' (find den på Netflix (det var en opfordring)).
Og nøjagtig som i 'Serenity' er det samspillet der fryder frem for det, der spilles sammen om. Den vilde skattejagt går da gennem topsikrede rumstationsfængsler og skumle minekolonier. Der er rigelige nærkampe, rumskibsjagter, en decideret rumskibsnærkampsjagt og selvklart et stort slag i slutningen. Men det er alt sammen kun undskyldninger for at rulle den veloplagte charmeoffensiv ud, der allerede på forhånd er planlagt som en hel filmserie. Det skal nok blive skægt.