pixel

Første københavnerkirke solgt

kbh magasin

Bavnehøj Kirke er blevet solgt som den første af de seks lukkende folkekirker i København. Den lille bygning på Tranehavevej i Sydhavn vil dog også fremover fungere som kristen kirke, køberen er nemlig landets serbisk-ortodokse menighed.

Bavnehøj Kirke var sat til salg for 2,9 mio. kroner, men prisen endte på 2,55 mio. for Sankt Georgs Serbiske Ortodokse Kirke i Kongeriget Danmark. Kirkesamfundet har omkring 10.000 medlemmer, heraf 4.000 i København.

Den usædvanlige, moderne kirkebygning blev opført i 1977 og ophørte som folkekirke 1. december 2013.

De øvrige fem kirker i København, der skal sælges fra til genbrug, er både væsentligt større og væsentligt dyrere – alle udbudt med et prisskilt omkring 10 mio. kroner.

Se mere om de lukkede kirkebygninger her på magKBH

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling