pixel

Ondt Blod

  • Edison
  • 4.02

Fakta

DRAMA
21. september – 26.oktober 2013

Edison

Foto: Peter Sørensen

Klokken ringer ind. Eleverne – stort set alle med indvandrerbaggrund – dalrer én efter én ind i klasselokalet. Foran dem står Fru Thomsen (Anette Støvelbæk) parat til at tage imod og efter bedste evne undervise i europæisk kultur.

Men der er ligesom ikke rigtig stemning for at skulle dechifrere Schillers tekster. Eleverne er langt mere interesserede i at kaste besværgelser gennem lokalet og stjæle hinandens telefoner eller kigge i dameblade, imens tyggegummiet i munden grundigt bliver gennemtygget. Fru Thomsen spæner nervøst frem og tilbage imellem de uinteresserede elever og ender med at henvende sig til publikum.

"Ludder" bliver flittigt skrevet af Mussa (Hadi Ka-koush) på tavlen bagved Fru Thomsen, og opgivelsen er malet i lærerindens blege ansigt. Et håndgemen og en håndfuld trusler udvikler sig i en uheldig retning, og ud af Mussas taske falder en pistol. Fra at være publikum til en urolig time, er vi nu vidner til et gidseldrama.

Det handler om at få klarlagt definitionen af ord. Med pistolen rettet mod Mussas pande, spørger Fru Thomsen Mariam (Şiir Tilif) hvad luder egentlig betyder. Mariam svarer på spørgsmålet med bævrende stemme. Lærerinden efterlyser oplysning for sine elever. Hun opfordrer dem til at fralægge sig deres kulturelle baggrund og dermed opnå forståelse og individuel stillingtagen, som vi kender den i Vesten.

Men denne nærdødsoplevelse, som eleverne udsættes for, bringer ikke lutter dårligdom med sig. Med pistolens farlige nærvær og autoritet, kommer eleverne op af stolene og bliver stillet ansigt-til-ansigt med omverdenens fordomme – ikke mindst deres egne. Konfrontation eleverne imellem er tiltrængt.

Med hidsig galgenhumor og kraftfulde afsæt i konfronterende replikker opnår de unge skuespillere at opretholde intensiteten det meste af stykket igennem. Her bliver talt med store bogstaver, dog drukner meget af nerven i retorikken i rummets begrænsede akustik, og replikkerne bliver nogle gange mudret uforståelige. Men det overordnede budskab forbliver klart og tydeligt.

Kamilla Bach Mortensen har med ‘Ondt Blod’ formet en modig forestilling, som sprænger rammerne for ytringsfrihed og lader de skarpe holdninger, politiske og religiøse, fare mod hinanden og under tilstedeværelse af et skarpladt våben forvandle klasselokalet til en krigszone.

Mest læste

seneste
scene

Prøvedage
5.04

Rundetårn
Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
Gilgamesh
4.02

Sort/Hvid

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling