Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand

Det forrygende ved 'Pirates of the Caribbean'-trilogien var, at den fra ende til anden var skabt for at score kassen, men fra første til sidste sekund aldrig føltes sådan – det havde den alt for travlt med at splitte dine bramsejl til.

Det kan så ikke siges om 4'eren 'I ukendt farvand', der netop navigerer i alt for velkendt søterritorium og aldrig rigtig overbeviser om sin egen nødvendighed. Sært, at lade Rob Marshall (meget kan man kalde 'Mit liv som geisha', men næppe en sprudlende underholdningstornado) overtage roret fra Gore Verbinski, med mindre man virkelig var ude efter en gang 'Pirates', skruet ned for alle ventiler.

Aye, den uforligneligt udsyrede Kaptajn Jack Sparrow (Johnny Depp) er nu ene rebsvingende gøgler-pirat på broen, uden at skulle dele opmærksomheden med de mere kedsommelige turtelduer Orlando Bloom og Keira Knightly. Men nay, pladsen udnyttes ikke til noget særligt, og ind kommer Penélope Cruz som en papfigur fra fortiden med iltert spansk temperament.

Heldigvis har ærkefjenden/kompagnonen Kaptajn Barbossa (Geoffrey Rush) også overlevet trilogien, og Ian McShane (ikoniseret af alle der har set 'Deadwood'-serien) er en farlig Kaptajn Sortskæg, selvom hans voodoo-evner er et kluntet påklistret forsøg på at leve op til forgængernes overnaturlige skurke.

Også både den britiske og spanske krone er med i kapløbet om at komme først til Ungdommens Kilde. Et genbrugsplot, der på vanlig 'Pirates'-maner er underordnet Jacks narrestreger og alskens eventyrlig sørøver-ramasjang – eller det vil sige, den tidligere så utrættelige opfindsomhed kan i fjerde runde reduceres til ét ord: havfruer.

'I ukendt farvand' er kun ude efter dine dukater, men der skal mere til direkte at fraråde endnu et togt med den gakgakkede anti-helt og det herligste eventyr-soundtrack i nyere tid. Frarådes skal tilgengæld de mørke 3D-briller til en film, hvor næsten samtlige fægtekampe og effekt-scener i forvejen foregår efter solnedgang.