Venskab med fryns

Emma (Natalie Portman) og Adam (Ashton Kutcher) har kendt hinanden siden de besværlige pubertetsår, og løber ind i hinanden igen som voksne. Hun er ved at uddanne sig til læge, og han (hvis far er en tidligere tv-stjerne, der stadig vælter sig sorgløst i unge kvinder og velrullede joints) forsøger sig med en karriere i tv-branchen.

En flirt opstår og de ender, selvfølgelig, mellem lagnerne. Især Emma insisterer på at det kun skal være sjov og ballade, for hun mener ikke at egne sig til et fast forhold, mens Adam tydeligvis er lidt mere lun på hende.

De laver en aftale om at have det sjovt så længe det varer, og på den måde kunne filmen ligeså godt have haft den mere mundrette (og lidt mere vulgære) titel 'Fuck Buddies', for en stor del af filmen består af disse intermezzoer, som vi er så heldige at få lov lure på, hovedrollernes lækkerhedsfaktor taget i betragtning.

Selvfølgelig vedbliver situationen ikke med at være helt så ukompliceret. Følelser lader sig ikke sådan tøjle, men har det med at komme i klemme på trods af ihærdige anstrengelser for det modsatte.

Og meget større kompleksitet kan filmen, med veteranen Ivan Reitman ved roret, heller ikke mønstre. For der bliver hverken disket op med særligt finurlige, spidsfindige eller morsomme indsigter i ungdommeligt kærlighedsliv anno 2011, og det er sgu' lidt ærgerligt.

For ingen steder står der, mig bekendt, skrevet, at letbenede komedier pr. definition ikke også må have bund, være mindeværdige – og måske endda stor kunst.

'Venskab med fryns, har antydninger af begavet humor og fine (omend lidt klichéeprægede) karakterer. Kevin Kline er fornøjelig som Adams far der står midt i sin midtvejskrise, og Kutcher overraskende troværdig og charmerende. Derimod virker Portman som om hun kører på halv kraft.

Konklusionen må være, at slutresultatet er alt for skitseagtig til egentlig at kunne levere varen. I stedet spørger man sig selv: Hvor kommer de her mennesker fra, hvad vil de hinanden, hvad vil de mig?

Svaret blafrer desværre fortsat i vinden, og lysten til at få det opklaret er gået op i røg. Og det er altså et problem for selv den aller letteste underholdning, hvis man bare er ligeglad.