New Year's Eve

Man skal være en ualmindelig kold skid for ikke at smile af 'New Year’s Eve' undervejs. Men ellers er der langt mellem julesnapsene hos Garry Marshall.

Manden, der skabte én af 90’ernes største komedier i form af 'Pretty Woman', er siden blevet noget tyndhåret i manuskriptet.

Bevares, ’Runaway Bride’ var ikke værst, men ’Prinsesse eller ej’-filmene og ’Raising Helen’ var bestemt ikke gode. Sidste år fik den middelmådige 'Valentine’s Day' succes, og det kunne have givet denne nytårskomedie et boost.

Filmen propper med sin indledende og afsluttende speak et fortærsket budskab ned i halsen på os, hvis vi nu ikke lige vidste, hvad der var meningen med det hele. Men vi har fanget det, Marshall!

'New Year’s Eve' vil intet andet end at gøre os tilpas og er bygget præcis op som 'Valentine’s Day'.

En masse menneskeskæbner hvirvles sammen på en enkelt dag. Herligheden udspiller sig omkring Times Square, og så fyres der ellers op under nationalfølelsen.

Men hold da op for en stjerneparade: Halle Berry, Michelle Pfeiffer, Hilary Swank, Robert De Niro, Zac Effron, Jessica Biel, Ashton Kutcher, Sarah Jessica Parker og geniale Abigail Breslin, der gudskelov er blevet (lidt) kønnere. Så kan det næsten kun fungere, ikke?

Tjo, men kun for et par af historierne.

De Niro er en dygtig skuespiller, men har ikke meget at gøre godt med i rollen som døende mand. Ashton Kutcher sidder fast i en elevator og hader nytår, men bliver romantisk omvendt af en pige (spillet af Lea Michele, kendt fra tv-serien ’Glee’), der har været så uheldig at sidde fast med surmuleren.

Ingrid (Michelle Pfeiffer) siger sit job op på selve nytårsaften og hyrer et cykelbud (Zac Efron) til at vise hende verden mod fribilletter til den mest cool nytårsfest i byen. I form at kreativ tænkning viser cykelbuddet Ingrid rundt i byen. De når til Bali og sågar Jorden rundt.

Pfeiffer er suveræn som den desillusionerede Ingrid, der får livsmodet igen. I samspillet mellem hende og Efron mister knægten flødebolleattituden. Han kan faktisk spille skuespil.

Deres historie får én til at smile undervejs. Er der håb for os alle, uanset alder? Det lader det til.

Abigail Breslin skal her på falderebet også roses for sin fine følsomme teenagepige, der bare vil kysses af drømmefyren ved midnat på Times Square.

Desværre er den ikoniske plads plastret til med reklamer for ’Sherlock Holmes 2’. Det er nok ikke helt tilfældigt. Længe leve product placement! Godt nytår!