IDÉ: Kalvebod Brygge som en destination med nye moler og åbne kontorer

Hans mål er at åbne hele området op og gøre det mere inkluderende, dynamisk og mangfoldigt, så byen kan få mere udbytte af bryggen, end det er tilfældet i dag.

Samtidig vil Schmidt gøre arbejdspladserne på strækningen mere stimulererende og inspirerende for de ansatte.

Da Covid19-pandemien sendte de fleste hjem til hjemmekontoret, bekræftede det især to ting for Christian Schmidt:

For det første at hvor, hvornår og hvordan vi arbejder, er op til revision.

Og for det andet at arbejdspladserne — særligt dem som involverer mange skriveborde — ikke er fulgt med udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund.

På trods af at der er færre maskiner, der kræver de ansattes tilstedeværelse på specifikke tidspunkter — og at moderne informationsteknologier har gjort det muligt at arbejde hvor som helst og når som helst — så er arbejdet fortsat struktureret omkring arbejdsdage fra 8-16 og faste arbejdsstationer.

Både dét og Kalvebod Brygge satte han sig for at ændre med sit afgangsprojekt fra Det Kongelige Akademis Arkitektskole.

Statisk og ensidig

Det er ikke en synderlig populær størrelse, han har valgt som genstand for sine planer.

Mens københavnere hver sommer valfarter til genboen Islands Brygge og dens græsplæner, kulturhus og barer, så er Kalvebod Brygge anderledes indadvendt.

Her er der også en promenade langs vandet, men modsat på Islands Brygge går der ikke mange meter fra kajkanten, før bygningerne rejser sig. Og flere af kontorkæmperne vender fronten mod den trafikerede Kalvebod Brygge og ryggen til promenaden, hvilket gør hele strækningen noget utilnærmelig.

I Christian Schmidts vision skaber en lang række nye moler ud i vandet et helt nyt offentligt rum på vandsiden af de store kontorbygninger.

En flydende biograf, et nyt havnebad, atelierbygninger og maker spaces skal sammen med andre aktiviteter være med til at trække folk til den nye og mere åbne havnefront. 

Som udstik i havneløbet — bærende på relativt lavt byggeri — skaber de nye moler en variation og mulighed for at udforske, som ikke eksisterer langs det næsten snorlige bolværk i dag. 

Promenaden selv bliver bredere, og trapper ned til nye trædæk lige over vandoverfladen skaber steder at opholde sig. Nyplantede træer bidrager også til at bløde det i dag meget stramme forløb op. 

Christian Schmidt er ikke den første, der har været interesseret i at åbne og livliggøre Kalvebod Brygge.

Amerikanske WeWork havde for nylig store planer om at rykke ind i Bygningsstyrelsens tidligere hjem og gøre det til et stort og socialt kontorhotel med fredagsbar på tagterrassen — og der florerede rygter om en ny åbning af bygningen mod vandet.

Virksomheden endte dog med at forlade lejemålet, inden dørene overhovedet blev åbnet, og i stedet er det nu medicinalfirmaet Abacus Medicine, der er rykket ind i nummer 35, uden at bygningen er blevet åbnet op. 

Mere åbent Ingeniørernes Hus

I projektet skal Kalvebod Brygge altså være en mere aktiv del af byen — men det skal ikke kun ske med en udbygning foran bygningerne.

Offentligheden skal også have bedre mulighed for at interagere med kontorbygningernes brugere og virksomheder. 

Christian Schmidt vil ikke kun trække flere mennesker til havnefronten. Han vil også hive de ansatte ud af bygningerne, og kontorstriben skal i højere grad integreres med det almindelige byliv.

For han mener, at arbejdsopgaver, der kræver fordybelse, og ikke idéudvikling, bør varetages hjemmefra — og dét skal arbejdspladserne indrettes efter.

Vi behøver ikke så mange faste arbejdspladser fremover, siger han, og nævner en undersøgelse fra Ingeniørforeningen foretaget blandt folk, der har arbejdet hjemmefra under coronakrisen.

Her svarer 55 procent, at de vil foretrække at arbejde hjemme to-tre dage om ugen. Kun 12 procent vil slet ikke arbejde hjemmefra i fremtiden.

I sit projekt tager Christian Schmidt derfor udgangspunkt i en transformation af netop Ingeniørforeningens hovedkontor på Kalvebod Brygge, som så skal inspirere lignende omdannelser af de øvrige kontorer.

Ingeniørernes Hus består i dag af en lang, smal bygning på 77 x 11 meter med to “tårne” samt et punkthus.

Punkthus, tårne og tag fjernes, så huset står tilbage i dets rå form af mursten og betondæk. Til gengæld bliver bygningen dobbelt så dyb med en tilbygning med store glasfacader i grønne rammer.

Glasfacaden åbner bygningen mod det nye byliv ude på den revitaliserede brygge, og hele den nye tilbygning er ét stort rum. Gardiner fra gulv til loft kan trækkes til og fra som skillevægge, så arbejdsområderne kan flyttes rundt og variere i størrelse og antal fra dag til dag.

På den måde kan bygningen tilpasse sig brugernes behov og understøtte, at der kan være forskel på, hvor mange der møder ind i en given afdeling på en given dag. Og med fleksibel rumindretning kan definitionen af 'afdelinger' være mere flydende.

Inspiration fås i mødet

Hele projektet er tegnet ud fra en hybrid arbejdsmodel, hvor fokuserede arbejdsopgaver klares derhjemme, mens selve arbejdspladsen bruges som et sted, hvor man mødes for at idéudvikle eller få ny inspiration.

Projektet arbejder ud fra en antagelse om, at innovation skabes i krydsfeltet mellem forskelligartede professioner, mennesker og funktioner.

Udenfor sker det i kraft af de nye aktiviteter langs vandet.

Og indenfor lægger rammerne ikke op til et siddende arbejde med en fast plads foran en computer.

I stedet skal kontoret skabe forudsætningen for uformelle møder mellem folk på tværs af forskellige brancher og afdelinger. En filosofi der faktisk ikke ligger langt fra amerikanske WeWorks indretning af sine kontorfællesskaber. 

Derfor er der heller ikke mange skriveborde at finde i visualiseringerne af det transformerede Ingeniørdomicil.

I stedet går en del af pladsen til en ny, åben trappeforbindelse som mødested for bygningens brugere, mens værksteder i bygningens stueetage skal trække mere håndværksfaglige arbejdsopgaver ind for at skabe muligheder for tværfaglige relationer.