Tár

Forførende og fascinerende film med en fænomenalt spillende Cate Blanchett i titelrollen, en (fiktiv) dirigent, der på toppen af sin karriere begynder at gå i opløsning efterhånden som hendes verden trævles op i efterdønningen af MeToo, i en tid med cancel-kultur.

Som en af de få kvinder i et mandsdomineret miljø, har Lydia Tár opnået mere end de fleste – man kan sige at hun har rockstjernestatus indenfor den klassiske musik. Hun er chefdirigent for det verdensberømte orkester Berliner Philharmoniker, hun har udgivet prestigefyldte værker, vundet alle de eftertragtede priser og rejser verden rundt på første klasse. Hun er gift med sin førsteviolinist og orkesterleder Sharon (Nina Hoss), med hvem hun har en datter.

Lydia Tár er passioneret, krævende, autokratisk og et forbillede for mange. Hun kan mere end holde takten, hun kan spille det politiske spil, der giver hende støtte fra fremstående kolleger og velhavende mæcener. Hendes næste udfordring er at live-indspille Mahlers 5. symfoni og udgive sin bog ’Tár on Tár’ – begge dele spås naturligvis stor succes. Men den berømte maestros velorkestrerede image begynder at krakelere – både privat og professionelt.

Tár har for år siden stiftet et mentor-stipendieprogram der støtter lovende unge kvindelige musikere, men rygterne svirrer om, at Tár gennem programmet har udnyttet sin position til at have affærer med flere af de unge kvinder, hvilket blandt andet resulterer i at hun stalkes af en tidligere Mentee, der er blevet besat af hende. 

Todd Field har formået at lave et vanvittigt spændende, sensuelt psykologisk drama, der ikke blot giver et interessant indblik i dynamikken backstage, men lader os komme helt tæt på mennesket bag geniet. Tár leger med sine tilbedere. Hun er en lunefuld karismatisk narcissist, der holder alle i en følelsesmæssig snor - ikke mindst hendes assistent Francesca (Noémie Merlant), som har sine egne musikalske ambitioner og ser på sin chef med tilbedelse, rædsel og ulmende raseri. For godt nok er Tár lidt af et monster, men hendes ofre er langt fra så uskyldige som man først antager. 

Filmens tempoet er langsom og alligevel føles de 2 timer og 38 minutter ikke lange for man fastholdes i spændingen og spørgsmålet om, hvorvidt dette er en udspekuleret thriller eller en tragedie om et magtfuldt individ på randen af vanvid trigget af nagende skyldfølelse. Samtidig giver handlingen stof til eftertanke – skal kunstnere bedømmes ud fra deres arbejde eller ud fra, hvordan de lever deres liv? En altid interessant diskussion, der er blevet sværere efter MeToo.

Cate Blanchett er fremragende og meget overbevisende i rollen som Tár med kølig skønhed og skræddersyede habitter – og som den smukke musik af Mahler og Elgar rammer hendes præstation langt ind i sjælen.