Spy

Regulære, koksede og højkomiske på den rapkæftede facon. Kvindetyper, som instruktøren Paul Feig har gjort toppopulære – og i særdeleshed en: Melissa McCarthy. Nu som tophemmelig spion.

Man kan afkrydse en seriøs tjekliste med agentlicenser: Bond-agtig titelsekvens, seje biler, skøre gadgets, overgearet action, luksuriøse Euro-locations, smokingklædte briter med selvtillid i overmål og yppige kvindelige attributter. Sidstnævnte i ny volumen og format.

Melissa McCarthy bomber kvinde- og agentideal ad helvede til med sine vanlige knaldreplikker, der oftest svajer mere til den maskuline side. Fysikken er svær at tage seriøst, men Feig balancerer tyngden passabelt på enkelte fede-jokes og slåskampe med alternative udfald. Så som tyngdekraftaffæren på skurkeflyet og en brækseance med en spiddet håndlanger.

Ellers er actionscenerne ret stereotype, og det dertilhørende indfiltrede plot bliver ligeså bobbet som kattekonens paryk. Denne spionforklædning holder naturligvis ikke i længden, når kvinderne har magten og skal lege kickass. Klart nok er hverken agent, chef, skurk eller sidekick i kvindefigur et nyt spiongreb – men det er det komiske match af typerne.

Allison Janney er en perfekt befalende men humorforladt chef, Miranda Hart er kær som den skræmte kontormus af et sidekick, og Rose Byrne er forbryderisk fæl bag englefjæset. Byrne og McCarthy var begge brudepiger i Feigs gennembrudsfilm af samme titel, og de rykker effektivt ind i de typiske manderoller. Men hvor Byrne sagtens ville kunne slynge flere platheder af spot, kunne man godt skære lidt ned på McCarthys ditto. For hendes agent virker underligt sammensat, når hun både skal blende ind i jetsettet, udfolde medmenneskelighed og samtidig udspy grumme oneliners.

Helt udenom herrerne kommer man ikke. For i topform er også Jude Law som spionklicheen vi altid vil elske, og især Jason Statham med agenthistorier, der tager forrygende fis på egen actionstatus. Derimod er det virkelig langt ude og overhovedet ikke sjovt at blande 50 Cent ind i balladen.

Det er tydeligt at Paul Feig elsker agent- og især Bond-film – favoritten skulle efter sigende være ’Casino Royale’ – og ’Spy’ er en gedigen actionkomedie, der hylder spioner fra øst til vest. Med de damer, McCarthy og co. som absolutte højdepunkter.