Wrath of Man

Efter mange måneders nedlukning er det svært at få hænderne ned over igen at kunne vende tilbage til biografmørket. Og heldigvis er denne amerikanske genindspilning af den franske film ’Le Convoyeur’ fra 2004 en velkonstrueret og actionfyldt thriller, som det afgjort er værd at bruge to timer på.  

Det er vanskeligt at referere handlingen uden at komme til at afsløre for meget. Men vi følger den yderst fåmælte H (Jason Statham), der bliver ansat som sikkerhedsvagt i et pengetransportfirma i Los Angeles. Firmaet har fornyligt mistet to ansatte, der blev skudt under et røveri af deres bil og denne hændelse viser sig at være katalysator for en række andre begivenheder. 

Udover at være en whodunnit er det i høj grad mysteriet om H, der driver filmen. Hvem er han? Hvorfor er han lige der? Og hvad skal der ske, når han har fundet det, han søger? Jason Statham er perfect castet som manden af få ord, der udrydder skurke i samme tempo som vi andre blinker med øjnene. Nå ja, og nedlægger en af de eneste kvinder, der medvirker i filmen, naturligvis. 

Det er fjerde gang, Statham og Ritchie arbejder sammen – efter ’Rub, stub & to rygende geværer,’ ’Snatch’ og ’Revolver’ – og de udgør et godt makkerpar. Ritchie er som manuskriptforfatter ikke den der leverer nuanceret karaktertegning, og subtil er bestemt ikke noget, der kendetegner Stathams spillestil. 

Men dette er heller ikke en subtil film. Ej heller stor filmkunst. Til gengæld sparker den røv på det visuelle. Ritchie har altid været god til at skabe dynamiske billeder og gedigen action og vi ser Los Angeles både fra oven og fra neden – helt bogstaveligt. Der er lange, elegante kamerapanoreringer, imponerende skylines og hektiske biljagter gennem tunneller i downtown L.A.  

Når hovedpersonen ikke er specielt snakkesalig er det nødvendigt at være kreativ i fortællestrukturen, og her løber flere fortællespor parallelt gennem en række flashbacks, hvor forbindelserne mellem de enkelte grupperinger gradvist afsløres samtidig med at der dukker nye spor op.

Der er en enkelt afsløring, som næppe vil komme bag på nogen, men overvejende er ’Wrath of Man’ både uforudsigelig og spændende. Og den bliver pænt hjulpet på vej af en række biroller, som giver solidt modspil til den mystiske helt/antihelt og som man genkender uden at de tilhører A-listen af skuespillere i Hollywood.