Sommerballet: Danish Design Monochrome

Enestående, smuk og vidunderlig – fra tegnestreg over hjerterum til kropssans. ’Sommerballet’ er tilbage i storform og de formidable performere overstråler heldigvis den monokrome designlinje.

Revivalen af den succesfulde Sommerballet i 2019 hed ’Danish Design’ – og relevansen struttede ud af de sorte, hvide og grå nuancer, som hyldede Arne Jacobsen, den stilrene funktionalisme og den skarpe tidløshed. Lidt køligt, men flot og fascinerende, ikke mindst fordi Alban Lendorf leverede dramatiske lækkerier i front.

Lendorf stråler igen i år, sammen med tre andre af de smukkeste og mest eminente dansere i dette land: Sebastian Haynes, Ida Praetorius og Selene Muñoz. Så selvom teatret er Jacobsens designtrumf og der er proppet designklassikere ind i showet, så overtrumfer dans, rytmer og sanser ’Monochrome’-labelen og får os til at mærke farverne.

Med Lendorf ved pianoet (Poul Henningsens Grand Piano af 1931?) flyder Carl Nielsens fine toner med Tim Rushtons moderne koreografi, Haynes’ fabelagtige kropsudtryk og illustrator Mette Lehmanns livetegnede krusedulleformer projiceret på bagvæggen. Programtitlen er Ægget, og der er bestemt en motiverende skaberproces i gang med toner, trin og tegn, men designikonet anes kun i sporadiske schwung. Men en smuk, dynamisk sammensmeltning af kunstarterne – og en legende skøn overraskelse i slutscenariet – sådan som ’Sommerballet’ altid har formået i storstil.

Det klassiske balletshow er en af favoritterne i den romantiske genre: Kenneth MacMillans pas de deux’er fra ’Manon.’ Til musik af Jules Massenet rimer hjerte på smerte, så med Alban Lendorf og Ida Praetorius som indbegrebet af l’amour, bliver det ikke meget bedre, og man drømmer inderligt om at se mere af dette vidunderlige balletpar.

Men det bliver faktisk endnu bedre, for også Selene Muñoz er tilbage i ’Sommerballet’, hvor hun fik sit store gennembrud i 2011-12. Hendes flamenco fejede forrygende benene væk under alle, og det gør den stadig. Hendes stil udvikler sig konstant med stort engagement i andre danse-, musik- og kunstarter, og hendes crossover-shows har altid internationalt format. 

Fra hendes show ’7Senses’ har hun mixet uddrag til en flintrende flot og hot udfoldelse af ’Bodysense’ – tilpasset monokromerne og (som altid) tilsat lidt nye detaljer. For passionen kan naturligvis ikke dæmpes bare fordi dansk design er cool. Så designlamperne i loftet gløder varmt over de pulsende kroppe, de flirtende rytmer og den sitrende humor Selene og co. leverer sublimt.

Muñoz og Haynes er også et enestående match på energi og lækkerhed, og samspillet med musikerne sprudler af performance-glæde. De smyger sig om Mademoiselle Karens (Duelund Guastavino) underdejlige stemme og saxofon samt Jesper Thorns legende kontrabas; og går i heftig vifte/trommesession med percussionist David Hildebrandt. 

Der er sanseboom for fuld power i årets ’Sommerballet’ og efterfølgende kan man næsten ikke fatte at det var sort-hvidt-monokromt, for man sansede alle farverne med de fantastiske danseres lidenskab og fortællinger. Storform, storstil og storpragt – til enhver tid.