Savages

Fuck you. Sådan lyder første kapitel – hele kapitlet – af Don Winslows ’De smukke vilde’, som 'Savages' bygger på.

Og Winslow har skrevet en af de bedste nyere romaner om narkokrigen USA vs. Mexico, ’I hundenes vold’. ’De smukke vilde’ er mere cool og chik oveni det barske og brutale – og et perfekt match til Oliver Stone, når han er allerbedst: med fanden for panden og fuck you-attitude.

Vildskab afhænger af øjnene, der ser. På den amerikanske side af grænsen kaldes den mexicanske brutalitet og rigidhed for vildskab, mens mexicanerne ser vildskaben i gringoernes manglende ære, tradition og værdighed.

Hvilket demonstreres ypperligt i filmens flamboyante karakterer, der er typecastet i topklasse. Med dette balstyrige trekløver i top: John Travoltas dobbeltdepraverede narko-agent, Salma Hayeks skarpskårne kartelboss, og Benicio del Toros uhyrlige hitman.

Med det er den utæmmede treenighed O (Blake Lively), Ben (Aaron Johnson) og Chon (Taylor Kitsch), der er de smukke vilde, men også de overfladiske og de uerfarne. En original vildskab.

O, historiens fortæller, sammenligner dem med Butch Cassidy, Sundance Kid og deres Etta – en reference, der er både sand og falsk, for denne dope-saga er høj på veloplagte twists.

Øko-botanikeren Ben og Navy Seals-roden Chon er tilsammen den perfekte mand for O, og de deler sex, pot og leben i overflod. Indtil de trues af et kartel, der vil have del i pot-produktionen. Narko-agenten på pot-svendenes vederlagsliste er ikke til megen hjælp, og også en anden narkobaron er ude efter anseelige markedsandele.

Gringolandia er på vej mod et ragnarok af vildskab og voldsdåd.

Begge sider tror de kan vinde – på overlegenhed i enten penge, vold eller intelligens. Vinderne er naturligvis dem, der tør gå over deres egne grænser. Som i det twistede showdown, som nogen kanske ikke vil synes om.

Hvilket netop er pointen. Stone kommenterer den amerikanske drøm med den forventede slutning. Som Winslow siger han fuck you til omverdenen, og hvor Winslow excellerer i sarkasme, brillerer Stone med visuelle superlativer.

Oliver Stone har ikke præsteret noget så velskabt, vildt og voldsomt siden ’U Turn’ og ’Natural Born Killers’, og ’Savages’ er muligvis en film, man enten hader eller elsker, men underholdningsværdien er unægtelig hyperhøj.

Meget er over-the-top og grovkornet, men den flabede knaldeffekt er så forbandet gennemført, at man næsten kun kan nyde de dirty, amoralske og grumme vilde.