Saint Laurent

Historien om designeren Yves Saint Laurent – version 2. Sidste år så vi den fortræffelige ’Yves Saint Laurent’ (instrueret af Jalil Lesbert) og for dem, som bare ikke kan få YSL nok (og dem er der forhåbentlig en del af) er her Bertrand Bonellos fortolkning af den geniale designer med det skrøbelige sind.

For at være ærlig er det svært at lade være med at sammenligne de to film. Men heldigvis er de forskellige nok til, at det faktisk lønner sig at se dem begge. Lidt firkantet var Lesberts film en forholdsvis traditionel biografi, som gik kronologisk til værks, mens Bonellos fokuserer på en mere begrænset periode af designerens liv, nemlig om årene 1967-76, hvor YSL var på toppen af sin karriere.

’Saint Laurent’ er ikke så meget en lineær fortælling, snarere en række punktnedslag, der især handler om YSLs omtumlede privatliv, hvor jagten på smukke unge mænd i Paris’ mere beskidte kvarterer udgør en interessant kontrast til festerne med de glamourøse veninder i populære natklubber. Dette er en film, hvor æstetikken er i højsædet, hvilket jo er yderst passende, når emnet er en mand, som netop elskede det smukke højere end noget andet.

En anden interessant forskel mellem de to film er, hvor forskelligt YSL fremstår. Pierre Niney formåede virkelig at få det skrøbelige element ind i sin fortolkning af designeren, mens YSL her i Gaspard Ulliels skikkelse er langt mindre psykisk sårbar. Ikke mindst fordi han på intet tidspunkt formidler andet end 100% kontrol (eller måske er det bare mig, der ikke kan abstrahere fra, at vi her kigger på den unge Hannibal Lecter fra ’Hannibal Rising’).

Hvor sidste års ’Yves Saint Laurent’ var mainstream og for folk uden særlig forhåndsviden, er denne version i højere grad rettet mod inkarnerede YSL-fans. Instruktøren antager et vist kendskab til både fransk mode og den tids designere (så det er klart en fordel, hvis man ved hvem Loulou de la Falaise er). Og hvis man skal tage de meget kritiske anmelderbriller på, er 150 minutters spilletid altså lige en anelse for lang.

Men for ægte YSL-fans er dette uden tvivl en film, man bare skal se. Og for alle andre: Den er bestemt værd at bruge tid på.