Re(w)rite!

Ritualer, der skal gen- eller omskrives. Det er altid aktuelt at gentænke sit liv – og måske gøre noget anderledes, åbne for nye følelser, se nye steder, skabe drømme til udlevelse, møde forskellige mennesker, mærke verden. 

Det er den blide opfordring i ’Re(w)rite!’, Cantabile 2s nyeste human specific-forestilling, der i sin interaktive form hylder og udvikler relationer. Performere og deltagere er lige aktive, og hvad enten det er legelyst, psykologisk sans eller nysgerrighed, så er et åbent sind altafgørende for oplevelsen.

På Den Frie Udstillingsbygning bydes der velkommen til et tempel fuld af ritualer, der centreres om relationer mellem mennesker. Værterne introducerer, guider og deltager i de 35 ritualer, der foregår i rum som Soft, Dark, Glass, Urban, Void. Ikke at de titler siger meget om selve ritualerne, for det kan være forskellige temaer i samme rum. 

Konceptet fungerer som altid bedst uden at man ved for meget i forvejen, og oplevelsen vil være individuel men påvirket af de andre deltagere. Så min tilgang, mine følelser og min re(w)rite vil sandsynligvis være helt anderledes end din og andres. 

For eksempel rummer emnet ”seng” særdeles mange vinkler, følelser, mennesker, tanker, som vores guide får os til at associere både kropsligt og mentalt. Man vælger selv om man vil tumle med sig selv, eller nærme sig de andre deltagere i kæmpesengen. Det foregår næsten uden ord og skaber en nærmest meditativ stemning.

Denne meditative form føles også i halvmørket, hvor vi skal finde vores indre dyr, vise det med en enkelt gestus og sammenkæde det med Bukowski-digtet ’Bluebird’. Det er rigtig godt tænkt, ganske helstøbt i sin enkelhed og bevarer alligevel en stor del mystik.

Overalt i forestillingen efterstræbes en formel, rituel stemning af spiritualitet og sanselighed, som er lige på grænsen til at blive for ophøjet og storartet. Forventningen – fra performere og deltagere – om interaktion og føleri gør at man indimellem får udtrykt mere end man egentlig føler, fordi man gerne vil bidrage med noget, virke positiv og/eller indbydende, eller man vil få andre til at føle sig godt tilpas. 

Det sker flere gange i forskellige rum, for mig og for andre, positivt og negativt. Allermest falder ideen med at kreere et digt igennem, og den efterfølgende terapirunde er alt for overfladisk. Derimod bliver et andet rum ren terapi med lynhurtige livsbilleder gennem årstal og erkendelser.
 
Andre rum gør spejlingen tydelig. Imens man rosende beskriver andre og forestiller sig relationerne, mærker man sig selv, og leder efter fællestræk. Ligeså når man skal tegne sin egen krop og dele fordele og ulemper med en anden. For det er ofte sådan vi connecter med andre, ved genkendelse, glæde og gentænkning.

Det kan bestemt anbefales at besøge templet flere gange, for man når kun tre ritualer pr. gang. Min første var en lidt tam omgang, så jeg måtte tilbage og finde nye udfordringer. Alligevel fik jeg ikke de store oplevelser, som jeg plejer at få med Cantabile 2. Jeg er kæmpe fan af Nullo Facchini og hans projekter, men denne gang føles det slet ikke så ægte, udfordrende eller tankevækkende. 

Det har været et underligt år med hel eller halv nedlukning af samfundet, så det har helt sikkert skabt nye ritualer, vaner og ideer for de fleste. Så revurdering er nok på agendaen hos mange for tiden, og der er bestemt pirkende inspiration og kærlige kick at hente her i ’Re(w)rite!’. 

Det er uden tvivl svært at skabe denne slags interaktivitet ovenpå Corona-skrækken, så dette er den mere nedtonede udgave. Men det er sikkert også dette mange har brug for: At åbne sig selv, og åbne for andre. Og det er noget af det Cantabile 2 excellerer i: både individet og fællesskabet. Og budskabet er stadig helt i top: Du er selv med til at skabe dit liv, dit re(w)rite.