Lykkens Paradoks

Overformynderiet. Det indgyder en vis respekt, måske endda en bitte frygt – det der statelige navn over den enorme glasindgang til den storlinjede funkisbygning, hvor folk i sin tid kom for at få orden i deres familiesager. Det er et virkelig godt tænkt paradoks af Cantabile 2 at udfolde deres forestilling om at finde lykken her.

For hvis der er noget man ikke kan opstille normaler og retningslinjer for, så er det jo lykke. For hvor, hvordan og i hvad finder man lykken? Det føles ofte som det ældgamle paradoks i, at jo mere man søger, jo mindre finder man. Om det grundes i usikkerhed om, hvad der gør en lykkelig, den flygtige tilgang til at mærke lykken, eller det umættelige begær efter mere og større.

Det kan man udforske her i Nullo Facchinis human specific teater, der har mennesker i centrum i en interaktiv teaterform af møder mellem deltagere og performere. Alle kan bidrage med noget af sig selv og blive en aktiv del af forestillingen. Det er helt op til en selv, hvor meget man vil udforske og udfordre sig selv, men naturligvis får man mest ud af at komme med åbent sind. Hvad enten det er legelyst, psykologisk sans eller bare nysgerrighed, der driver det.

Tankerne aktiveres hurtigt med det første udbud af papbrikker med overskrifter for et antal rum, vi kan vælge imellem. Ind i natten. Spiren. Afsløring. Forbuden frugt. Fornemmelser. Så går jagten på lykke – hver især udstyret med en bæltetaske med kort og minilygte begiver vi os ind i Overformynderiet halvmørke gange med mysterier bag hver en dør.

De mange rum byder på øjeblikke af drømme, grin, udfordring, frygt, fordybelse, opdagelse, kreativitet og mere til. Med krop og sind mærker man fortællingerne og oplevelserne – nogle rør, andre skuffer, de fleste overrasker. Det varierer ofte fra person til person, ligesom lykken opleves forskelligt.

’Lykkens Paradoks’ er en individuel tour de force, men det er i interaktionen med performere og andre deltagere, at man udvider sin horisont. I tre forskellige rum kan jeg spejle mig fuldstændig i en af performerens fortællinger. Det er blandt andet noget med ørentvister samt det at sove sammen med andre. En enkelt af de andre gæster – udover min egen veninde – finder jeg en god connection med, hvilket er en ganske almindelig bonus til disse human specific forestillinger.

De fleste har prøvet at opdage lykke uventede steder, og der er en helt særlig tilfredsstillelse i at blive overrasket af lykkefølelse. For mig er det overvældende lykkeøjeblik, da jeg rent fysisk mærker, hvor meget små klem fra min nyfødte niece stadig betyder, nu otte år senere. Uventet, fordi overskriften Håndsrækning ikke sagde mig noget, men papbrikken blev ved med at dukke op på valgbordet, så den ville mig vist noget!

Intuition er udmærket til valg af rum, men en vis tålmodighed og omhu kan alligevel anbefales, da der er 27 rum (plus intro og check out), og nogle overskrifter vil helt klart tiltrække mere end andre. Frit fald. Blodpagt. Lyrisk leje. Flaskepost. Ud af skyggerne. De to timer, forestillingen varer, flyver afsted – og man når kun 4-6 rum, så det er absolut værd at bruge yderligere timer i dette lykkeunivers.

Fandt vi så lykken midt i alverdens overformynderi? Jo, i små øjeblikke og med mennesker, som vi delte tanker og berøring med. Men der var også en del oplevelser, som for mig ikke havde noget med lykke at gøre. Sådan er ’Lykkens Paradoks’ forskellig fra menneske til menneske. Og det var jo alt sammen personudfoldende eller -udviklende – småt som stort – og det bliver man også lykkelig af!