Retfærdighedens ryttere

En lykkelig genforening mellem Anders Thomas Jensen, Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas 20 år efter at de lavede deres først film sammen, successen ’Blinkende lygter’. Men filmen her er på ingen måde en opfølgning – den er helt sin egen. 

En tragisk togulykke vender op og ned på livet for den udstationerede militærmand Markus (Mads Mikkelsen) og hans teenagedatter. Det ligner en tilfældighed, der har revet den lille familie i stykker med hustruens død. Lige indtil teorinørden Otto (Nikolaj Lie Kaas) dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart (Lars Brygmann) og Emmenthaler (Nicolas Bro) og begynder at lufte sine konspirationsteorier. 

Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevidst om at en rockerbande står bag ulykken. Det bliver begyndelsen på et umage samarbejde mellem de fire mænd, der hver især har deres ideer om hævn, vold og våben. Imens kæmper datteren Mathilde (Andrea Heick Gadeberg) sin egen kamp med dels at savne sin mor og dels få sin far til at se sorgen i øjnene. 

Det er en både rørende og sjov film, som i bund og grund handler om venskab – den der slags ”vi kan overvinde alt sammen”-venskaber mellem en gruppe mennesker, der alle har traumer, tics eller tvangstanker. Filmen går en mesterlig balancegang mellem alvor og sjov, og Mikkelsen, Lie Kaas, Bro og Brygmann er fantastiske sammen. Der er tydelig kemi og perfekt timing i deres samspil, som i den første succesfilm. 

Også de nye talenter Andrea Heick Gadeberg (’Ser du månen, Daniel’) og Gustav Lindh (’Dronningen’) gør det virkelig godt som henholdsvis datteren Mathilde og trækkerdrengen Bodashka.

’Retfærdighedens ryttere’ har ganske enkelt det hele; grin, gråd, action og stof til eftertanke. Der tages fat på tunge emner som sorg, hævn og overgreb, og selvom Anders Thomas Jensen stadig har masser af grotesk humor og skæve glimt i øjet, får alvoren her mere plads end i instruktørens tidligere film.