Dirch

Lars Brygmann er altid god for en kold og beregnende rolle, og han gør det aldeles glimrende som teaterdirektøren, der snor Dirch om sin finger. “Ingen har et talent som dit. Ingen,” siger han til Dirch Passer i en af sine mange patriarkalske indspark. En åbenlys henvendelse til filmen selv, hvor Nikolai Lie Kaas fortolker Dirch på en yderst kunstnerisk og fri måde.

Dette er ikke ubetinget en dårlig ting, tværtimod, viser det sig. Men det efterlader dog nogle komplikationer, der leder tankerne hen på Titanic og isbjerget. For Dirch var, om han ville det eller ej, et komisk geni, og selvom Lie Kaas har lidt Jesper Klein over sig i 'Blinkende Lygter', er han altså ikke latterkrampernes mand.

Det hænger nu fint sammen, da instruktør Martin Zandvliet har villet skildre de mørke og tunge sider af Dirchs liv som nationalgøgler, men problemet opstår i de scener, hvor Lie Kaas rent faktisk skal spille sjov.

At få en seriøs skuespiller, der har svært ved at være sjov til at spille en sjov skuespiller, der har svært ved at være seriøs, resulterer i nogle ekstremt underlige overgange; en slags limbo, hvor man som tilskuer ikke helt ved, hvad der foregår eller hvor vi er henne på tragik/komik-barometret.

Hvis det på nogen måde er muligt at se bort fra, at der er mere Kaas end Dirch på lærredet, så er filmen særdeles vellykket i sin skildring af tragedien Dirch Passer, for den smerte Lie Kaas udstiller så glimrende er ligeså nærværende her, som humoren var i Dirchs film.

På den måde får Dirch nu sin oprejsning, som menneske frem for klovn, gennem Lie Kaas.