The Black Phone

Slåskampe er leg for nogen, alvor for andre. Klovne, der slår sig selv, for sjov. Sportsgenrerne, hvor nærkampe er fundamentale. Rollespil. Sexlege. Mobberne, der vil hævde sig, tage magten. Ofre, der forsvarer sig mod tyraner, voldsmænd, hævnere med mere. Denne thriller mixer en ubehagelig portion af al den slags, der skaber vedvarende frygt.

Her er en forstad i frygt - for en seriemorder, der napper knægte. For 13-årige Finney (Mason Thames) er hverdagen allerede fyldt med overgreb. Hans alkoholiserede far (Jeremy Davies) terroriserer - både fysisk og psykisk - ham og søsteren Gwen (Madeleine McGraw). Skolemobberne tæsker ham, og fælt selv i undervisningen, hvor der skal dissekeres frøer - og så endda sammen med klassens sødeste pige.

Så da Napperen (Ethan Hawke) bortfører Finney og lukker ham inde i en kælder, må han finde sit hævnmod frem og gå imod den morderiske leg, hans fangevogter sætter op. Og så ringer den sorte drejetelefon på væggen, trods kappet ledning, og de tidligere ofre giver ham råd til at takle Napperen. Sideløbende forsøger Gwen at tyde sine clairvoyante drømme, der giver clues til ofre, mord og locations. 

Historien - baseret på Joe Hills (Stephen Kings søn) novelle fra 2004 - er ikke enestående, men den er fremragende fortalt, med gode overraskelser og endnu bedre karakterere. Napperen er inspireret af John Wayne Gacy, aka Killer Clown, der myrdede unge mænd i det meste af 70erne, og de skiftende masker fungerer grufuldt i grænserne melllem djævel og klovn. 

Instruktør Scott Derrickson har bibeholdt den let dystre og indimellem grovkornede 70er-æstetik, og trods de spirituelle input virker filmen ret realistisk i sin hverdags-horror og de relaterbare personer. Selv lidt humor er der brudt igennem desperationen, især hos de unge. 

Der er noget forfærdende rituelt over ’The Black Phone’ - i hele stemningen omkring mobbe/tæve-frygten, og den afsluttende konfrontation i kælderen samler igen vinklen på slåskampe, for leg og alvor, liv og død. Yderpunkter vores eksistens altid vil bero på, men stadig i skræmmende eskaleret grad.