Akademiraadet kritiserer forslag til nyt Palads

Nu melder Akademiraadet sig noget utraditionelt i debatten.

Rådet har til huse i Charlottenborg på Kongens Nytorv og er statens officielle rådgiver på kunstneriske områder — arkitektur inklusive. Men rådets deltagelse i den offentlige debat er normalt af en mere generel karakter, og man involverer sig kun sjældent i enkeltbyggerier.

Men det har rådet valgt at gøre omkring forslaget til det nye Palads, tegnet af Bjarke Ingels' tegnestue BIG.

Både Københavns stadsarkitekt, borgerepræsentation og Folketingets kulturordførere har modtaget et åbent brev fra rådet, der med udgangspunkt i tegningerne til det nye Palads også retter skytset mod en generel tendens til, at offentlige rum forringes og inddrages i spekulativt byggeri — og at meget store byggerier med "beskeden rumlig kvalitet" som Palads-forslaget ikke bidrager positivt til byen.

Du kan læse brevet i sin helhed her:

—

Nordisk Film har, med BIG som rådgiver, foreslået at rive Paladsbygningen ved Vesterport ned og erstatte den med en meget høj bygning med en meget stor udnyttelse af grunden. Faktisk så stor en udnyttelse, at forslaget inddrager en del af byens offentlige, fælles areal, både over og under jorden.

Akademiraadet finder dette særdeles problematisk på et principielt niveau. Bygherres formål med at inddrage offentlig grund er at opnå den maksimale kommercielle udnyttelse af de kvadratmeter, der ligger over jorden. Biograffunktionerne, der kan betragtes som halv-offentlige, placeres under jorden, mens luftrummet over den gamle biograf samt en del af de offentlige rum planlægges som spekulativt udlejningsareal.

Hverken bygningens betragtelige højde og dybde eller inddragelsen af gade og plads kan påvises at ville bidrage positivt til byens liv, og Akademiraadet anbefaler, at Københavns Kommune afviser forslaget.

Mens forslagets privatisering af det offentlige rum er den mest problematiske del af forslaget, foreslår Akademiraadet med denne udtalelse, at landets bygherrer og kommuner overvejer, hvorvidt denne type spekulativt byggeri med høj udnyttelse og beskeden rumlig kvalitet overhovedet er økonomisk eller miljømæssigt bæredygtig.

Hele verden står i en forandringstid, præget af en klimakrise, en helbredskrise, og en voksende økonomisk krise. Projekter som det til Paladsgrunden, det høje hus nær Esbjergs bymidte, Papirtårnet i Silkeborg og flere projekter i Aarhus virker alle bagudskuende og provinsielle i vores nye virkelighed.

Ofte vil det være mere bæredygtigt at genanvende eksisterende byggeri eller at bygge i en skala og kvalitet, der stemmer overens med de lokale vilkår.

Endelig vil Akademiraadet gerne påpege, at en stor del af Paladsteaterets folkelige opbakning udspringer af Poul Gernes’ skelsættende udsmykning af bygningen. I årtusinder har kunst fungeret som en del af byens og bygningernes udtryk, fra det storslåede monumentale på en plads, til den folkelige poesi i et udhængsskilt.

Akademiraadet anbefaler, at bygherrer, arkitekter og kommuner i højere grad overvejer, hvordan kunsten kan integreres i arkitekturen. Integreret kunst i byen og bygningerne skaber værdi for alle.

Venlig hilsen

Akademiraadet
Virker for et skønnere Danmark