Kampen om Palads fortsætter

De to partier har nemlig stillet et fælles forslag om at udvikle en såkaldt bevarende lokalplan, der skal sikre, at Palads skånes for nedrivning og bevares i sin nuværende form.

Det betyder, at de øvrige københavnske politikere — når Borgerrepræsentationen mødes torsdag aften — skal bekende kulør i sagaen om Palads, der har bølget frem og tilbage, siden Nordisk Film for godt seks år siden løftede sløret for, at de havde planer om at rive Palads ned og opføre et nyt byggeri på stedet. 

Fremtidsplanerne udløste højlydte protester i visse kredse — ikke mindst i Facebook-gruppen 'Bevar Palads', der i skrivende stund har 14.000 følgere.

Nordisk Film har siden givet flere bud på fremtidens Palads, og i juni skulle politikerne efter planen tage stilling til den nyeste udvikling i sagen.

Derfor er adm. direktør hos Nordisk Film Biografer, Asger Flygare Bech-Thomsen, også meget forbløffet over politikernes forslag:

"Forslaget, som Alternative og de Konservative har stillet, vil føre til, at Palads efter mere end 100 år som byens biograf i indre København må lukke. En bevaring af Palads vil ikke redde det faldende gæstetal, for gæsterne efterspørger større sale med bedre lyd og billede – noget, der ikke kan skabes i den eksisterende bygning," lyder det fra direktøren i en pressemeddelelse, hvor han opfordrer de andrer partier til at "vise ansvarlighed og gøre det muligt at forny Palads."

Hvorfor ikke Byens Sjæl?

Konservative har tidligere udvist interesse for at bevare Palads, men nu har Alternativet altså også meldt sig på banen.

Motivationen kommer sig af, at København som bekendt er udnævnt som Arkitekturhovedstad i 2023, og i den forbindelse vil de to partier gerne "bevare en af københavnernes højt elskede arkitektoniske perler."

Partierne hæfter sig særligt ved, at Palads kom ind på en 1. plads, da københavnerne i forbindelse med kampagnen Byens Sjæl kunne stemme på de bygninger, der har en særlig eller unik betydning for byen. Afstemingsmetoden kunne dog — som vi tidligere har belyst — diskuteres.

Københavnerkærligheden til trods var Palads ikke at finde på dommerpanelets liste over de 50 bygninger, der i særlig grad bidrager til Byens Sjæl, og det faldt de to partier for brystet.

Det er der dog en hel naturlig forklaring på, at Palads aldrig endte på listen. Bygningen var i forvejen udpeget som bevaringsværdig, og listen var netop lavet for at identificere de bygninger, som hverken er fredede eller bevaringsværdige, men som alligevel har en særlig eller unik betydning.

At stemplet som bevaringsværdig langt fra er en sikkerhed mod fremtidig nedrivning, er Palads et blandt flere eksempler på, og netop derfor stiller politikerne nu forslag om, at Københavns Kommune skal lave en bevarende lokalplan, så "bygningen reelt bliver bevaret, som den er."

En decideret fredning har Konsevative også spurgt ind til, men det vil ikke kunne komme på tale. Det har Slots- og Kulturstyrelsen senest vurderet i 2020 på baggrund af flere borgerhenvendelser:

"Bygningen har ikke de værdier af arkitektonisk eller kulturhistorisk karakter, som kan begrunde en fredning," lød vurderingen dengang i 2020.

En dyr bevaring

Skulle der komme et politisk flertal for at udvikle en lokalplan, der sikrer, at Palads — i hvert fald udvendigt — bevares præcis, som bygningen står i dag, vil det sandsynligvis komme til at koste Københavns Kommune dyrt.

Normalt bliver nye lokalplaner nemlig til på bygherres foranledning, og det langstrakte lokalplanarbejde finansieres delvist ved, at bygherre selv står for at bringe en god del af de nødvendige materialer til bordet. Skal der laves en bevarende lokalplan, vil det være kommunen selv, der står med hele arbejdsbyrden og finansieringen — og de penge vil sandsynligvis skulle findes i en budgetforhandling.

Sagen kompliceres yderligere af, at det er uvist, hvad der vil ske med bygningen, hvis der bliver lavet en bevarende lokalplan.

Nordisk Film har flere gange meldt ud, at de ikke kan drive en tidssvarende, rentabel biograf i den eksisterende bygning, og det kan i sidste ende betyde, at Københavns Kommune ville blive tvunget til at købe ejendommen, hvis den skal bevares. Og det vil sandsynligvis kræve et dybt greb i kommunekassen.

SF har tidligere bakket op

Når politikerne skal til stemmeurnerne torsdag aften, vil forslaget sandsynligvis få medvind hos i hvert fald et tredje parti.

SF's medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Rasmus Steenberger, bad i efteråret embedsværket om at kortlægge mulighederne for at bevare Palads. På samme vis har partiets gruppeformand, Klaus Mygind, tidligere foreslået en byttehandel, hvor Københavns Kommune overtog Palads-bygningen mod, at Nordisk Film fik lov til at bygge under jorden.

Dén mulighed blev siden vendt på et mere uformelt plan mellem Nordisk Film og Københavns Kommune, men strandede fordi Nordisk Film alligevel gerne ville bygge på egen grund.

Kort tid efter annoncerede Nordisk Film så, at deres tidligere fremlagte BIG-forslag var taget af bordet, og at københavnerne ville blive inviteret til at bidrage til udviklingen af fremtidens Palads.

Det mundede ud i tre forslag, der ifølge Nordisk Film og de hyrede arkitekter hos Cobe blev udarbejdet i dialog med biografens gæster, Københavns Kommune og alle andre med en holdning til biografen.

Blandt læserne af Magasinet KBH var favoritten dét af de tre forslag, der bevarer mest af det gamle Palads, og som fik godt 40% af stemmerne. Mindst tilslutning fik forslaget, der byder på en total nybygning af biografen i en spiralform — men som dog alligevel scorede knap 30% af stemmerne. I alt 750 stemmer blev afgivet.

Nordisk Film Biografer har siden arbejdet videre på de tre projektforslag og afleverede kort før påske opdateret materiale, der skal ligge til grund for den såkaldte 'startredegørelse', der skal sætte de overordnede hegnspæle for områdets lokalplan, som skal være på plads, inden et byggeri kan gå i gang.  

Startredegørelsen skulle efter planen behandles politisk i næste måned, men nu skal politikerne inden da tage stilling til medlemsforslaget fra Konservative og Alternativet torsdag den 4. maj.

Er kampen for Palads udtryk for en egentlig kærlighed til Gernes' farverige bygning, eller er det i højere grad en frygt for, hvad der vil komme i stedet? Læs Anders Ojgaards kommentar om, hvad der har ødelagt københavnernes tro på den nye by.