I Salomons Land
I en boksering står en mand. Han (Tom Jensen) vil gerne have et barn og helst med sin kæreste Pia (Louise Mieritz), og med boksehandskerne spændt på, udkæmpes en krig. Hvor manden vil formere sig, og kvinden vil begæres. Uden en ordentlig afklaring mellem dem bliver hun gravid.
Stykket sætter fokus på samfundets syn på manden og dennes rettigheder til sit barn. Udover de frustrerede forældre optræder Maria Stenz klædt i lilla fra top til tå. Som en fortæller samler hun kvindens røde kjoler om mandens blå jakkesæt i en visuel samhørighed.
Scenografien giver den lidt banale tekst et humoristisk, hårdtoptegnet liv. Det er Manden vs. Kvinden og kun den ene kan vinde.
Louise Mieritz får dog aldrig lov at udfolde sin karakter og er låst inde i en hysterisk, bitter kvinde der virker en smule stereotyp. Manden, der befriende nok får lov at være skruk og følsom, er i fokus og det skal han så have ret til.
Maria Stenz bidrager diskret, men stærkt med en historie om en anden tid. Den lilla kvinde er blevet skilt og kan ikke forene sig med sin søn, da hun ser de samme undertrykkende sider hos ham som hos sin eksmand. Derfor mister hun ham. Med dette fortæller hun, hvordan hun, ligesom systemet, ikke er i stand til at betragte manden som et menneske med ligeså vigtige følelser som kvindens uden at hive ham ind i en historisk kontekst.
Vi finder ikke en direkte sammenkobling af de sideløbende fortællinger - den lilla kvindes beretninger og det midaldrende pars konfliker - men får leveret en nutidig konflikt suppleret af en refererende historie om kvindens – og derved også mandens – rolle i samfundet.
Ligesom historien om Kong Salomon, opgiver den sande gode forælder sit barn for at påføre det mindst mulig smerte. Dette sker dog først efter et tovtrækkeri hvor man frygter at barnet deles i to.
Stykket bevarer publikums opmærksomhed hele vejen, trods nogle tunge replikker og en del forudsigelige situationer. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at vi fra nu af dropper replikker som ”Hold om mig” i enhver fremtidig tekst.
Man kunne ønske sig en større originalitet. På trods af dette, er iscenesættelsen bastant og intelligent og 'Salomons Land' giver os et godt indtryk af, hvordan det er, at skulle give slip på noget, der først lige er begyndt og den smerte det påfører.