I Feel Pretty

Der har altid været noget dejligt naivt over Amy Schumer, selv i hendes mest skarpe stand up. Derfor får hun også charmet denne lidt slappe komedie til fornøjeligt niveau, med sin helt unikke kropslighed af grænseoverskridende delle-komik i den evige debat om fysisk selvværd/selvtillid. 

‘I Feel Pretty’ bliver med et trylleslag – af et uheld på spinningcyklen – livsrubrikken for Renee, der ellers skraber rundt i underetagen når det kommer til selvværd. Med ét stråler ønskedrømmen om at blive ubestrideligt smuk hende tilbage i spejlbilledet, og hun sprutter af livsmod og selvtillid over de muligheder hun nu får skabt. 

IT-jobbet gemt væk i kælderen bliver skiftet ud med en trendy receptionistdisk på 5th Avenue, der fører til nye fordele, da kosmetikcheferne Avery (Michelle Williams) og Lily LeClaire (Lauren Hutton) retter blikket mod hendes ideer. Også mændene ser hende nu, og hun scorer Ethan (Rory Scovel) med et herligt originalt nummer-nummer på renseriet. Men hvad sker der, når spejlet viser deller igen?

Flere nøglescener mellem Renee og Ethan balancerer fint på grænsen mellem det humoristiske og sårbare i situationen, og en heftig bikinikonkurrence vil tage røven på de fleste. Men det er en meget typisk amerikansk feel-good komedie fikseret i et drømmelag, ikke mindst i associeringen med Tom Hanks-filmen ‘Big’. Historien er tynd og forudsigelig, men i øjeblikke fungerer det let sketchede format ganske godt.

For Schumer og et par af bikaraktererne bærer komedien igennem. Michelle Williams giver Avery, den velposerede dukke med pivstemme ekstra kant; og som Lily minder Lauren Hutton os om at der findes seje modeikoner, som går mod strømmen og håndhæver deres egne særtræk. 

Alle de rigtige budskaber klasker ned over den latterlige, afsluttende produktpræsentation, og bliver endnu et showpiece i hvordan kvinder er deres egen værste fjende i skønhedsøjemed. ”Tænk hvis vi aldrig mistede den lille piges selvtillid,” er en fin pointe, som passer perfekt til Amy Schumer, og ’I Feel Pretty’ kommer nogenlunde i mål med sin vigtige præmis: Verden omkring os reflekterer det vi udstråler og føler for os selv, så vi bør fokusere mere på det, der gør os fantastiske.