Kagefabrikken

Er du i kageform? Mange meninger og mange mål. Det har Christian Lollikes kagekomediedrama, men samfundssatiren har for lidt bid og for meget glasur, og ender som forsimplet folkefarce, hvor de seriøse emner drukner i dej, bogstaveligt.

Fabriksejer Niels (Nicolas Bro) er på vippen, da hans kage vælter i poolen, og han ikke kan fiske den op. Kageproduktionen skal moderniseres og motioneres til nye former og mål - så datteren June (Emma Sehested Høeg) og svigersønnen Jonny (Andreas Jebro) er rykket ind med slankestrategier for både kager og personale. Niels finder sine egne afveje, da han forelsker sig hovedkulds i fabrikkens rengøringskone, irakiske Zeinab (Bahar Pars), hvis Kleicha-kager skal være den nye satsning. Hun forfremmes, der ansættes nyankomne flygtninge for at højne den internationale profil, og Al-Jazeera kommer på besøg.

Det handler overordnet om forandringer, og Lollike har gennem mange år på teaterscenen excelleret i udvikling og divergens, ofte med provokation og/eller humor. ’Kagefabrikken’ er skrevet i 2009, bragt til Det Røde Rum på Det Kgl. Teater i 2013, og igen i 2021 på Århus Teater, og der er sket meget siden første udkast, så teksten er opdateret. Men så alligevel ikke nok, for meget virker en smule gammeldags og måske endda for nedladende. 

Det er faktisk vigtigt at holde sig sund og prøve at undgå sukker med mere, men det er selvfølgelig nemmere at gøre grin med sundhedsfanatikerne. Det evige tilpasnings-issue til nyt og/eller anderledes - med fokus på dem, de fremmede - virker også ret fladpandet. Pointeret i Haidars (Zaki Youssef) fortælling om hans og Zeinabs forhold, en løgn der skal være sjov, men undlader den virkelige løgn. Familiedynamikken er også meget rationel, og introduktionen af flerkoneri og storfamilie virker noget pjattet. Og uden at røbe for meget: noget urealistisk i forhold til Zeinabs baggrund.

Skuespilensemblet fungerer fint og mestendels lavmeldt i den absurde, sorte humor, og der er enkelte gode ideer, som kunne være udviklet bedre, hvis ikke der skulle proppes så mange andre halve meninger og mål ind. Så kageballaden er hverken helt sjov eller helt seriøs, trods de aktuelle emner. Og ovenpå en tragedie - også fjollet udført - er den sidste replik ganske sær: " Vi laver alle vores kager med kærlighed." ’Kagefabrikken’ er dansk satire med tyk karikatur og småplat morale, og slet ikke så provokerende og tankevækkende som Lollike oftest formår.