Goodbye Europa!

Nørrebro. En mand bekender for sit publikum, at han ønsker at skrive et manuskript. En mand med skriveblokering. En mand på jagt efter en historie der er værd at fortælle.

Hvad skal der til for at få gang i skriveriet? Det hele skal tabes på gulvet, stolen skal væltes bagover i en velment energiudladning, og papirerne skal have en omgang tæsk. Der skal slippes for at få taget fat.

Herfra begynder stykket at tage form. Nu kradser det i krogene af inspiration, og en vigtig og vedrørende historie længes efter at blive fortalt.

Og hvad er det så, som rumsterer i skabet? Hvem er det, der kræver opmærksomhed med en skinger opsang af tyske gloser?

Det er intet mindre end selveste Europas ånd (Svend E. Kristensen), som forsøger at bringe sin historie frem i dagens lys; en udfordring som skuespilleren, Daniel Norback, tager op med grinagtig entusiasme og enorm fortællelyst - en historie som skal understrege kontinentets storhedstid, i denne nutid hvor håbet synes slukket af krise og forfald.

Publikum bliver taget i hånden og ført igennem Europas ånds- og kulturhistorie i et grineflip med retning. Vi befinder os ikke længere i den frygtede skriveblokering i en lejlighed på Nørrebro, men bliver kastet fra ideen om et stykke direkte ind i dagen hvor det hele startede: Daniel sætter af i istiden og begiver sig fremad mod nutiden.

Formålet med rejsen op igennem århundrederne er at forsikre os, publikum, europæerne, om at ligegyldigt hvor slemt det har stået til i Europa, har vi før formået at rejse os efter hård modstand - og denne gang er ikke anderledes.

Scenografien visualiserer tidens gang - fra joniske søjler til gotisk katedral. Hertil har Daniel brug for en hjælpende hånd, for hverken han eller Europa kan klare sig videre uden assistance.

Den charmerende Pei En Chan kommer Daniel til undsætning, som den pligtopfyldende produktionsassistent. Hun tager fat, hvor Daniel slap - dog ikke med samme overbevisende humoristiske talent. Pei En Chan opfylder kravet om at agere stormagten Kina, som ligeså langsomt overtager showet, det show Daniel selvsikkert skød i gang med satyr-dans og 80’er-friske pop-beats.

Europas ånd slapper af i ruinerne og læner sig tilbage i Kinas altopslugende favntag, imens Daniel står stum og kigger stormagten over skulderen.

'Goodbye Europa' er en god historie, som bringes til live af tre veloplagte scenekunstnere, hvoraf Daniel Norbacks præstation fortjener en stjerne. Det humoristiske greb bestående af en god portion ironi og glædelig galskab er dog desværre ikke rigtigt til stede i den sidste halvdel af et ellers virkelig fint stykke scenekunst.