Get Out

”Med din form og genmasse kunne du blive et monster.” En af hovedreplikkerne falder først som en mindre provokation, men den skal vise sig at have langt dybere mening – og noget så sjældent vellykket i denne genre: Satire proppet effektivt ind i gyser-dna’et.

Med titlen ’Get Out’ kunne man frygte en gennemsnitsgyser med skriggore og splatterflugt, men her er mere seriøse skrækscenarier på spil. Og jo, det ender lidt i chok og vold, men opbygningen er eminent creepy – og realistisk så det gibber i samvittigheden. Temaet er nemlig topaktuelt – særligt i USA – og provokationen er klar.

Kæresteparret Rose (Allison Williams) og Chris (Daniel Kaluuya) er på vej til forstaden – og hans første møde med hendes forældre (Catherine Keener og Bradley Whitford). Efter en overvældende varm velkomst, får Chris dog en foruroligende fornemmelse af at han vitterlig skal vises frem, da det vælter ind med gildegæster, der alle er også påtrængende interesserede og rosende på mistænkelig vis. Af en ene grund: Han er sort!

Det er en modig tematik, spillefilmsdebutanten Jordan Peele får effektivt kringlet her. Raceproblematikken kender han på egen krop og har ofte brugt den i sine mangeårige tv-comedy-show, så det spiller bare når spændingen pirkes med det absurdhumoristiske, oftest båret af komikeren Lil Rel Howery som vennen Rod. Og med gyset som næstefavorit har Peele også godt styr på genrekonventionerne. 

Eksempelvis i den klassiske chokscene, hvor et dyr forcerer køleren på en bil. Det trækker både tilbage til Chris’ barndomstraume, peger frem mod nogle løjer om jagttrofæer, og ikke mindst twistes den typiske racisme i en (skaldet) politimand, der beder om den sorte fyrs ID-kort. For når den søde, seje kæreste beskytter ham – ”Ingen skal disse min mand!” – ligger der hemmeligheder bag.

Racefordomme er et, men Peele kradser også i nogle intersektionale dybder, som udvikler sig med ominøs tvetydighed. Galleriejeren Hudson (Stephen Root) er mere illusionsløs, og kommer med hints om de raceforhold, der udspiller sig her – og velnok flere steder i USA end nogen vil indrømme: Ignoranterne kalder han dem, for de mener det godt, men fatter ikke hvad de har gang i med deres racesegmentering. Det bliver næsten helt kultisk, og lidt som et omvendt racebillede.

Det er klart bedst at vide så lidt som muligt – traileren afslører faktisk for meget – for der er virkelig fede overraskelser gennem hele filmen. Helt til den sidste scene, hvor triggerfaktoren nok føles lidt nem, men resten af originaliteterne holder max. ’Get Out’ er ikke skræmmende på vanlig gysermaner, men fryder med et konstant thrillermode af først mystificerende, så overrumplende og sidst forfærdende – og bestemt tankevækkende.