Elysium
ACTION / SCI-FI
Premiere 15. august
Gennem en scifi-sæson med spektakulære skuffelser fra fanboy-favoritterne Zack Snyder, Giullermo del Toro og The Wachowskis, er forhåbningerne til 'District 9'-stortalentet Neill Blomkamps sværre toer ikke ligefrem skrumpet. Men ak, 'Elysium' er endnu en 2013-blockbuster, hvor indholdet ikke lever op til indpakningen.
I L.A. anno 2154 finder vi det fattige og håbløse proletariat i beskidte barakbyer, mens de rige svin kigger ned på dem fra deres renskurede resort på rumstationen Elysium. Deroppe har de healings-himstregimser, der kan kurere alt, så da en prøveløsladt samlebåndsarbejder en dag sluger sig en fatal dosis stråling, er det bare med at komme væk fra jordens overflade og tvinge sig adgang til sådan en mirakelmaskine, inden det er for sent. Og hvem ved, måske lige anstifte en revolution, nu man er deroppe.
Med adgang til Hollywoods A-liste har Niell Blomkamp udvalgt sig en meget Matt Damonsk helt og en meget Jodie Fostersk skurk, og det gør det let for 'District 9'-kendingen Sharlto Copley at badass-brillere som sadistisk vildmandshåndlanger. At Blomkamp så ikke kan nære sig for at udstyre galningen med et samuraisværd, viser sig at være kendetegnede for en acceptabel, men helt sædvanlig omgang med scifiens mest klassiske grundplot, som vi har set det et par gange om året siden 'Metropolis' fra 1927.
Nede hos de 99% er den dystopiske fremtid malet med samme skramlede look og nøgterne indstilling til teknologisk udvikling, som gjorde så godt i 'District 9'. Blomkamp har udsøgt sans for detaljerne, pacer sin historie som en rutineret rotte, rammer præcist med plump action. Og begynder så at tabe tråden.
Jo tættere vi kommer det forjættede land, jo mere svinder spændingen. Indlevelsen står af, konventionerne tager over og troværdigheden ofres uden noget i bytte. Selve Elysium foldes aldrig ud, og så foldes 'Elysium' sammen, mens sentimentaliteten siver igennem. 'District 9' var (blandt meget andet godt) sydafrikansk fødte Blomkamps åbenlyse, men alligevel elegante allegori over apartheid. Denne gang er temaerne højaktuelt amerikanske, Obamacare og ulovlige immigranter, men bliver ved det åbenlyse.