The Disaster Artist

Hvorfor bliver en dårlig film i det hele taget produceret og vist i biograferne? Det hurtige svar er: Penge og magt! Det har også sin plads i denne herlige original af en film, men her handler det primært om det mere hjertelige, som heldigvis også har stort spillerum i filmens verden: Venskaber!

Først og fremmest det sære venskab, der opstår mellem den kønne, undseelige Greg Sestero (Dave Franco) og den mystiske, outrerede Tommy Wiseau (James Franco). Under en acting class får de begge maltrakteret en klassisk tekst, henholdsvis underspillet ’Mens vi venter på Godot’ og overspillet ’Omstigning til Paradis’. 

Hurtigt etableres forbillederne James Dean og Marlon Brando, og ligeså kækt drøner de to nye film-buddies til Los Angeles, hvor Tommy har en lejlighed og en tilsyneladende utømmelig bankkonto. Derfra ruller millionerne, så snart Tommy beslutter at de da skal lave deres egen film ’The Room’.

Den film er fra optagestart et makværk af vanvittige forhold – foran og bag kameraet – og det er selvfølgelig en fordel at have set denne ”The Greatest Bad Movie Ever Made” fra 2003, men samtidig er forundringen så meget større, hvis man ikke kender historien om denne kultfilm. 

’The Disaster Artist’ er baseret på Greg Sesteros (skrevet med Tom Bissel) bog, og James Franco har som instruktør og hovedrolleindehaver totalt styr på Wiseau. Langt sjaskesort hår, klynkeøjne og vrængende mund, der spyr upassende letsindigheder i uspecificeret accent med udeladelse af ord. En præcis og inderlig præstation – som man kan sammenligne i de parallelle originale filmklip under credits – og man svinger mellem grin, undren og sympati for denne bizarre fyr, der helst skjuler sine øjne bag mørke solbriller, men insisterer på at hans røv skal ses i sexscener. 

Franco, Wiseau og den dårlige stil har opbakning fra en pragtfuld parade af cameos og miniroller. Deriblandt Seth Rogen som scripter; Melanie Griffith som acting coach og Sharon Stone som seksualistisk agent; Josh Hutcherson som mentalt udfordret teenager og Zac Efron som pistolviftende hidsigprop.

De hylder ufravigeligt artistisk mod – ganske naivistisk og vaklende mellem det hjertelige og det tåkrummende stupide eller lede. Kuriositeterne står i kø i denne film, superlativt, frimodigt og frapperende – som Wiseau selv – og drømmene blafrer fra nulpunktet til Oscar i samme indstilling.  

’The Disaster Artist’ finder en god balance mellem humor og homage, og selvom der er taget både dramatiske og romantiske friheder i historien holder troværdigheden. Personligt ville jeg gerne have set miseren om Gregs modvilje mod rollen i ’The Room’, som han alligevel endte med at overtage fra en anden aktør. Men så er der så meget andet sjov i Scott Neustadter og Michael H. Webers manuskript, som velfortjent er nomineret til Oscar. James Franco burde også være i hovedrollekategorien, men Tommy Wiseau får sin Oscar-fest alligevel. Det er bare kult!