Det mørke net

Velkommen til Hærvejen. Velkommen til det mørke net. Velkommen til Rædselspiratens domæne. Kongen af internettet, i landet, der er trinnet dybere end Googles rækkevide. Her er der ingen grænser for, hvad du kan købe, bestille eller for den sags skyld tage dig til – selv et lejemord er blot ét enkelt klik væk.

I det mørke net hersker det rene utæmmelige anarki milevidt fra denne verdens love og moralkodekser. Men i det mørke findes også en verden, hvor du kan gå dig en tur i smuk grafik og puste ud fra virkelighedens konkrete problematikker, for i det mørke net er alt tilladt, og du kan være, hvem end du ønsker.

Dramatiker Anna Bro er notorisk kendt for at tage samfundsrelevante emner og tidstendenser op til debat i sine stykker. I ’Det mørke net’ leverer hun en verden af ren fiktion, alligevel inspireret af en virkelig verden, det parallelle univers, vi alle dagligt begår os i, den digitale online – og hvilken verden udfolder sig ikke.

For hvad gør man, når man nu er underverdenens hersker, hyldet og elsket af skyggefolket med fordækte hensigter, når man i virkeligheden blot er en 30-årig evighedsstuderende, der bor sammen med sin mor, og i bund og grund føler afsmag for de uhæmmede aktiviteter, der udfolder sig i ens rige? For i cyberspace kender man ingen grænser – det dybe mørke net er nemlig de kriminelles uforbeholdne legeplads. ”Den Blå Avis på speed,” som det lyder kækt i begyndelsen af stykket.

Instruktør Rune David Grue får skabt en veloplagt og syret krimikomedie om den virtuelle verdens åbne vidder og begrænsninger. En kærlighedshistorie i avatar-land, men også en betænkning over cyberspaces konsekvenser og udgrænsning til den fysiske virkelighed, og mest af alt et hylende morsomt bekendtskab. Ikke mindst på grund af de outrerede og forkvaklede eksistenser, som får taletid.

Marie Dalsgaard er den tablet-, telefon- og skærm-afhængige Alice/Alicia, hvis verden flyder sammen mellem virtuelt elver-ego og dagligdagens kundeservicestilling. Kunne vi blot mødes i virkeligheden, selvom jeg har mærkelige tænder og sul på maven? Asbjørn Krogh giver den som lejemorder og PET-agent balancerende mellem det komiske og creepy på sit stive polio-ben. Og så er Maria Rossing en vederkvægelse som Rædselspiratens naive og elektronikforskrækkede mor – indpakket i så umanerlig meget sølvpapir, at Greenpeace må kny sig.

’Det mørke net’ balancerer mellem syretrip, dyster dommedagsprofeti og farce, og det er umådeligt underholdende. Man kan for en kort stund blive et med World of Warcraft og udforske verdenen med uendelige muligheder – og samtidig er man ikke i tvivl om, at alt dette virtuelle hurlumhej måske har taget en kende overhånd.