Nordisk Fjer

Skandalen om Nordisk Fjer formidlet på barsk, humoristisk og top-80'er-lækker facon. Vi møder firmaets skævt skildrede medarbejderstab med læderbælter i taljerne, plisserede nederdele, bobbet hår, rullekraver og pressefoldede stumpebukser. Alle sammen med overbevisende dollargrin og en tro på en gylden fremtid for dyneindustrien. 

Vi præsenteres for firmaets nye Little Mermaid-kollektion og den smarte dyneflap, som kan holde dynen på plads under madrassen gennem søvnen. Eller hvad med en soverums-serie med tilhørende kimono og en lomme i madrassen til at lægge sin bog i, når man skal sove? 

Udtrykket er gennemført overbevisende, og man fornemmer virkelig euforien over alle disse nye komfort-opfindelser. Selvom både sproget, spillestilen og det visuelle udtryk er twistet og indfanger det sjove i viben fra en efterhånden svunden tid, så er her ingen platheder eller latterliggørelse. 

Vi får lov til at følge med i hverdagen på kontoret. De gammeldags fastnettelefoner med spiralledninger, der tages og lægges på i et væk, bestyrelsesmøder og medarbejdersamtaler. Vi forstår hurtigt, at der er noget lorent ved foretagendet. Vi følger den nyansatte i regnskabsafdelingen (Marie Dalsgaard), som leder forgæves efter en større mængde bilag og sweettalkes til ikke at spekulere mere over det med en glinsende pakke Toblerone. 

De to øverste chefer spilles af to megafon-lignende højtalere på stativ. Som var de ganske rigtige mennesker af kød og blod åbner de møder, afgiver ordrer, tager samtaler under fire øjne osv. Denne måde at gøre det på er én af forestillingen allerstærkeste træk. Den mærkelige umenneskelighed og samtidige enorme autoritet fra disse væsner giver magtspillet en fed dimension. 

I det hele taget er forestillingen fuld af skæve og geniale løsninger, stærke emotionelle stemninger og skarpe billeder. Her har samarbejdet mellem scenograf Jonas Fly og instruktør Rune David Grue fungeret til topkarakter. 

Og så fortæller forestillingen en vigtig historie, som måske kan bringe os lidt nærmere en forståelse af, hvordan det kan gå så galt. Hvordan fungerer det psykologiske spil, når man skal undgå at medarbejderne stiller for mange spørgsmål? Hvordan får man dem gang på gang til at skrive under på regnskaber, som i virkeligheden er den rene fiktion? 

Vi ved det godt på forhånd: Det går kun ned ad bakke lige fra begyndelse. Mærkelige transaktioner, skuffeselskaber og et stort hul i kassen bliver Nordisk Fjers endeligt i 1991. I forestillingens program kan man læse, at firmaet havde et tab på cirka 4 milliarder kroner, og til sammenligning nævnes det, at Stein Bagger svindlede for 831 millioner kroner. 

Det vil ikke gå ubemærket hen for de publikummer, som har fulgt med i TV-serien ’Bedrag’, at vi her har at gøre med nøjagtigt samme tema. Det, der adskiller sig her, er den kløgtige brug af teatrets virkemidler. Som på TV kommer vi ind under huden på medarbejderne og mærker deres svære situationer, dårlige samvittighed, stress med mere, men her sker det i mere abstrakte billeder.

Telefonerne ringer i insisterende vanvidssymfoni, mens de lange spiralliner fletter sig ind i hinanden og danner den rene kluddermor. Tjære løber ud af øjnene på medarbejderne og fylder snart hele ansigtet. En (Lila Nobel) bliver efter en samtale med chefen lam i den ene side og vralter ud af scenen på en måde, der mere ligner dans end socialrealisme. 

’Nordisk Fjer’ er bestemt værd at se. Både for de, der kan lide Det Røde Rums humoristiske og skæve universer, og de, som ønsker sig et indblik i en væsentlig, dansk erhvervsskandale.