Den mystiske sag om hunden i natten

Han har sans for detaljen, Christopher, han har en autistisk naiv tilgang til verden, og han forholder sig kun til fakta og ingen følelser. Sådan fungerer hans hjerne. Thure Lindhardt er inderligt bevægende i denne forestilling, og næsten typecastet som den spinkle og sårbare dreng med det sarte sind, og de store talenter.

’Den mystiske sag om hunden i natten’ er en sjælden rørende fortælling om en teenagedreng med Aspergers Syndrom. Den 15-årige drengs snørklede hjerne opfatter verden ud fra et andet perspektiv end de fleste, og det er hans fortælling. Menneskene omkring ham er blot biroller.

En aften dræbes naboens hund Wellington med en havegreb, og det leder til forundring for Christopher, for hvem kan finde på at dræbe en uskyldig hund. I sin søgen efter Wellingtons drabsmand, finder Christopher flere hemmeligheder, der sætter spørgsmålstegn ved hans eget liv. Ved relationerne imellem andre mennesker. Og ved relationen til hans egne forældre.

Du løj! Det er forestillingens sårbare sandhed. Her er løgnen det skarpeste skel imellem Christopher og hans omverden. Han er ikke selv i stand til at lyve, og han må stole på, at folk omkring ham fortæller sandheden. I løgnen ligger svigtet.

Christophers sarte natur skildres af Thure Lindhardt i en krøllet krop og et bevægelsesmønster, der fanger den indre sårbarhed. Han lægger sig ned og holder sig for ørene, mens han opremser den endeløse række af primtal, der gør ham tryg. Han holder af små rum og drømmer om at blive skudt ud i rummet i en raket.

I Christophers verden kan alt sættes ind i en formel, dette hjælper ham med at skabe orden i kaos. Eilev Skinnarmos scenografi er grafisk smukt udført, og det lukkede rum er klart defineret og let at forholde sig til. Det er Christophers rum, og ud fra hans perspektiv fortælles historien og de øvrige karakter får form i hans fortælling.

Forældrene Henrik Lykkegaard og Stine Stengade er stærke skikkelser i en skrøbelig indpakning. Lykkegaard som den sårede far, der kæmper for sin søn, mens indre dæmoner kommer til udtryk i magteløshed over for sine omgivelser. Stengades moderfigur er fanget i sin egen fortvivlelse, usikkert søgende. Alle karakterne i forestillingen er ensomme eksistenser.

’Den mystiske sag om hunden i natten’ er næsten en børneforestilling i sin naive fortælling. Om at turde stole på sine omgivelser og at vise tillid til hinanden. Det er en rørende historie, der fortæller om outsideren uden at spille medlidenhedskortet. Med Thure Lindhardt som forestillingens absolutte stjerne, altid hudløst ærlig.