Shakespeare in Love

Kærlighed inspirerer, og inspirationen bliver til teater, som spreder kærligheden ud til publikum. I skønne forviklinger af lidenskabelige og/eller fjantede liaisons med William Shakespeare som nøgleperson bliver dette show ikke kun en hyldest til romance men også til teatret.

For titlen ’Shakespeare in Love’ afspejler ikke kun digteren der er forelsket, men også digteren i kærlighed(stemaet), det han bringer til kærligheden med sine tekster, sine skuespil, sit teaterliv. Shakespeare levede og åndede for drama, som når han her kaster sig ud i alle roller af det teaterstykke han er ved at skabe: som forfatter, instruktør og skuespiller lader han sig inspirere af folk omkring sig, men han bruger i høj grad også sine egne følelser og oplevelser til at forme værket. 

I Katrine Wiedemanns opsætning – over Lee Halls 2014-teaterudgave af Tom Stoppard og Marc Normans Oscar-belønnede filmmanuskript fra 1998 – er der citater fra 18 Shakespeare-værker, fra startens ’Hamlet’ til slutningens ’Helligtrekongersaften’ og med ’Romeo og Julie’ som parallelhandling. Alt smelter naturligt ind i historien om den unge digter, hvis skriveblokade løses af to kærlighedskarakterer: Lady Viola (den kønslige) og Thomas Kent (den kunstneriske).

De er naturligvis én og samme person, og så ruller den klassiske forvekslingsfarce tilsat kønsballade og hundekunster af galskab, så selv Shakespeare må trække i kjole og sjal. Det er forrygende sjovt og hele ensemblet bobler af spilleglæde så man indimellem synes der er liv i de 280 dukker, der fylder godt i kulissen. Som befolkning i byen, som gæster til hofballet og ikke mindst som publikum i Maja Ravns stemningsfulde version af det oprindelige Globe Theatre.

En spillevende skuespiltrup – de fleste i dobbeltroller – samler trådene omkring Thure Lindhardt og Mille Hoffmeyer Lehfeldt som kunstneren og musen. Patrick Baurichter er herlig som ven og rival Marlowe, Flemming Enevold og Steen Stig Lommer udkæmper teaterkrig, og Elliott Crosset Hove er igen vidunderlig med forskellige stemmeudfordringer, imens Nicolai Jørgensen nailer et twist på pengemanden Fennyman. 

’Shakespeare in Love’ er tæt på det ultimative teatershow, for selvom der er meget at leve op til med filmens publikumssucces og syv Oscars, så sprudler handlingen faktisk mere på scenen. For den er jo skabt i et teatermiljø, så hele meta-legen med roller, tekster samt for- og bagtæppe går op i en højere enhed. Kærligheden til teatret bliver ikke meget større end her. Og som publikum kan man kun svæve lykkelig ud og mindes ’Sonet 18’-lyrikken: ”Så længe øjne ser og stemmer lyder, har digtet liv: du er, hvad det betyder.”