De Gaulle

I 2020 var det 80 år siden Charles De Gaulle holdt en meget berømt radiotale fra sit eksil i London også kendt som ’L´appel du 18 Juin’. Og 2020 var også året, hvor denne film oprindeligt havde premiere i Frankrig. Men så kom Covid-19. Det er dog ingen skade til, at vi først får mulighed for at se den nu, for ’De Gaulle’ har ubetinget fortjent et stort publikum. 

Dette er ikke en nørdet historielektion forklædt som biografi/drama. Men de fleste vil blive klogere på en vigtig del af den nyere franske historie, som mange ikke nødvendigvis har et indgående kendskab til. 

Filmen udspiller sig over nogle få uger af juni 1940, et af de centrale øjeblikke i Frankrigs historie (og selvforståelse), hvor tyskerne er ved at invadere Frankrig. General Charles De Gaulle (Lambert Wilson) er veteran fra 1. Verdenskrig, militærmand ind til benet, og bliver i juni 1940 forfremmet, så han også får større politisk indflydelse. 

Internt i regeringen er der dog en voldsom splittelse mellem den fløj, der ønsker at indgå en våbenhvile med tyskerne for at undgå yderligere tab af menneskeliv og den fløj (som De Gaulle tilhører), der vil kæmpe til sidste blodsdråbe og forsøger at knytte tættere bånd til Storbritannien og Churchill for at sikre sig støtte fra en vigtig allieret. 

Samtidig tvinges De Gaulles kone Yvonne (Isabelle Carré) og deres børn væk fra deres hjem efterhånden som tyskerne bevæger sig længere og længere ind i landet. Deres flugt – først til et familiemedlem og derefter til en havneby for at forsøge at komme med et skib ud af landet – gør filmen til halvt dialogtungt drama med fokus på det politiske magtspil og halvt road movie. Disse to meget forskellige dele giver filmen dynamik og fremdrift og fungerer virkelig godt sammen.

Det er nærliggende at nævne ’De Gaulle’ i samme åndedrag som ’Darkest Hour’ fra 2017 (med Gary Oldman i den Oscar-vindende rolle som Winston Churchill). Churchill spiller en væsentlig rolle i denne film og nogle af de vigtigste scener er mellem de to mænd, som hver især blev indbegrebet af modstand mod nazisterne i deres respektive hjemlande. 

’De Gaulle’ bruger dog også tid på at skildre ægteskabet mellem Charles og Yvonne – et stærkt, ligeværdigt parforhold, som ikke mindst holdes sammen af kærligheden til deres yngste datter Anne, der har Downs Syndrom. Det er med andre ord en meget nuanceret skildring af den mand, som endte med at blive fransk nationalhelt og præsident i 10 år fra 1959-69.