Here

Hvis vægge kunne tale. Det synes at være udgangspunktet i Robert Zemeckis’ længe ventede genforening af sine to stjerner fra succesen ‘Forrest Gump’ (1984), Tom Hanks og Robin Wright, når han fastlåser dem og publikum til det samme sted og hus gennem flere århundreder. 

‘Here’ handler i mindre grad om karaktererne og mere om et bestemt sted og et bestemt hus, hvor forskellige liv passerer igennem og sætter deres mærke i historien. Filmen blev tidligt udråbt til at være den til dato mest ambitiøse i brugen af digital aldringsteknologi, hvilket betyder at man kan bruge det samme cast fra teenageårene frem til pensionslivet. 

Men der er noget uhyggeligt og næsten dukkeagtigt over de 18-årige versioner af Hanks og Wright i rollerne som parret Richard og Margaret. Fra den spæde forelskelse, hvor Richard præsenterer Margaret for sine forældre i hjemmet som senere bliver deres eget - til slutningen af livet, hvor Margaret er ramt af demens og Richard genfortæller deres liv for hende i det hus der rummer alle deres minder. 

’Here’ svæver konstant frem og tilbage i tiden på det samme sted beboet af forskellige familier - lige fra dinosaurerne og hele vejen frem til i dag. Og selvom Tom Hanks og Robin Wright gør deres bedste med deres del af fortællingen, ender det med en række lidt banale livsbegivenheder, der er for overfladiske og anonyme, og derfor aldrig rigtig går under huden. 

Zemeckis forsøger at berøre lidt tungere og nyere begiveheder som raceuretfærdigheder og pandemi. Men heller ikke det - eksempelvis med en lang scene med en navnløs sort familie, hvor faren forklarer sin søn hvordan han skal opføre sig, hvis han bliver stoppet af politiet - kan rigtig fremkalde nogen følelser eller interesse. Det virker derimod mere som fyld for at kunne blive tjekket af listen med “ting vi skal huske at nævne, så vi er politisk korrekte”. 

‘Here’ kæmper for at skildre familier på tværs af generationer og det der helt særlige sted som man kalder hjem. Og selv om intentionen om en lektion i tilhørsforhold og kærlighed er fin, så lykkedes det desværre ikke rigtigt. Den godt 100 minutter lange film føles meget længere, og teknologi og nostalgi kan i dette tilfælde ikke redde en lidt kedelig historie.