Cabaret Brise-Jour

I hofteholdere og sav optræder L'orchestre d'hommes-orchestres (Lodho) med Kurt Weill-kabareten ’Brise-Jour’. Med en helt unik kombination af musikalitet og teatralitet lægger Lodho rummet ned med dunkle tyske viser og uvurderlig charme.

Stemningen er dekadent og dyster. Rummet emmer af opløsning og dommedag. Køn opløses, forandres og nedbrydes, ligesom lyset i salen er konstant skiftende. En mand stjæler perlekæder fra kvinden der synger og propper dem langt ned i halsen, mens han inderligt stønner tyske gloser. ’Brise-Jour’ er en hyldest til Kurt Weills musik og til en helt speciel periode i verdenshistorien, hvor blandt andet kabareten blomstrede, ikke mindst takket være Bertolt Brecht, Kurt Weills samarbejdspartner. 20erne og 30erne var fyldt af tomhed, der i ’Brise-Jour’ kommer til udtryk i sangernes øjne og scenografiens opløsning.

Der er nok ikke mange, der er godt bekendt med Weills musik, men stemningen og udtrykket maner hans udødelige fodspor i historien frem på Republiques store scene. Det er enkelt og kompliceret på samme tid. Sidste år gæstede Lodho selvsamme scene med en hyldest til Tom Waits – det var et af årets absolutte højdepunkter! ’Brise-Jour’ er meget lig Tom Waits, og så overhovedet ikke. Kurt Weill-kabaret rammer et lidt smallere publikum, og selv om Lodho stadig spiller på lysekronen, håndvægten og hvad der ellers er på den velassorterede scene, så er stemningen en helt anden.

Det er råt, kynisk og dekadent til overflod. Det hele kommer til udtryk i den skrabede lyd. De otte sangere og musikere synger på både tysk, fransk og engelsk. Hvert sprog rummer en stemning; det tyske er skarpt, skrigende og hårdt, det franske er sødt og teatralsk. På scenen drikker de shots om kap til musikken, tøjet ryger af og nyt på, mens hofteholdere kommer frem under kjolen. På kvindens hals er fastmonteret en mundharmonika, der gør musikken endnu mere sexet, når han lystigt kæmper for at få lyden ud. I en Joe Cocker-fortolkning af ’Will You Remember Me’ fra 1938 får hårene på armene fuld oprejsning, mens manden på scenen vrider sig krampagtigt i sin underkjole.

Lodho er et overflodsforetagende af talent pakket ind i et imponerende overskud, men selv er de helt uimponerede. Det er Spitzenklasse.