(B)Romance

Hun smyger sig stilfuldt og sensuelt over gulvet, så ingen kan være i tvivl om hendes magiske indflydelse. Skoene chasserer, kjolen svajer og armene slanger sig i følelser, der snart sættes ord på af de to mænd hun fører ind i det lille, intime scenerum: ”Jeg så hende først!”

Selene Muñoz er kvinden i midten af en venskabs/kærlighedstriangel, og den spansk-danske danserinde (og koreograf) formår vellykket at udtrykke hele sin rolle udelukkende via dans. Så dejlig og forførende som altid, med arme så suggestive som utallige ord, og en krop der flekser i uendelig rytme og kvalitet. Hendes temperamentsfulde flamenco glimter kun i en enkelt scene, hvor pointen netop er den hjerteskærende kontrast i handlingen.

Set med kvindeøjne kan man synes at det bliver lidt filistrøst, at kvinden kun er et kropsligt udtryk, men eftersom det er affærer fortalt fra den mandlige synsvinkel, holder ideen. Og så har Muñoz bare det perfekte mix af karakter og sødme, så udtrykket ikke stikker af i lummerhed.

Der er ellers optakt til uterlighed med de to pensionister, der skælder hinanden i starten, men gennem kvindens tilstedeværelse bløder de efterhånden op og genkender hinanden som ungdomsvennerne, der elskede den samme kvinde. Og skiltes over jalousi og fortielser. 

Kærlighedshistorien er klassisk, og dens eneste twist – om en søn – når ikke sit potentiale af dybere forviklinger og/eller følelser. Men ellers er ’(B)Romance’ en sød lille musical-enakter – af Christian Berg og Mikkel Petterson, med dialog af Andreas Garfield – der lige præcis når over koncertniveau med Muñoz-dansen og den velfungerende scenografi af Benjamin La Cour, som igen får skabt flere lag i et ret lille rum.

Johannes Nymark og Morten Hemmingsen charmer sig sikkert igennem de to herrers lidt flygtige personligheder, der fisker ligemeget venskab som kærlighed, men ikke formår at afbalancere det. Stemmerne supplerer hinanden fint, uden at være prangende, men det er i de humoristiske tiltag at deres samspil fungerer bedst. Især i plejehjemsscenerne, hvor de gode gamle brokkemekanismer træder i kraft med sange om ”knæk og bræk” og ”hvem er du?” Musikalsk swinger det mest når det jazzer mere end det popper, for teksten virker indimellem lidt gammeldags, og så er det bare med at jamme danskpoppen væk. 

”Forår og lyst, lethed og kys,” lyder en af sværmeriske sanglinjer, og sådan er ’(B)Romance’: Let, luftig og livsbekræftende underholdning. Noget mere letbenet end de shows Selene Muñoz normalt er en del af, men igen credit for at udvide horisonterne og samarbejde med forskellige kunstarter og -folk. Også til Det Ny Teater for at videreføre deres koncept Off Det Ny med dansk nyskrevet musicaldramatik.