Amager Skibakke på vippen
Klimahensyn er kommet på tværs af visionerne om Amager Bakke, et kæmpe forbrændingsanlæg forklædt som skibakke få kilometer fra det centrale København.
Et flertal af kommunens politikere vil nemlig ikke stille den nødvendige lånegaranti på fire mia. skattekroner, fordi en udvidelse af Amagerforbrænding også betyder en udvidelse af den CO2-udledende afbrænding af affald. Og binder byen til at sætte ild til affaldet i for mange år ud i fremtiden.
Planerne om Amager Bakke er udtænkt af drømmefabrikken Bjarke Ingels Group (BIG), og inkluderer kunstige helårs-skiløjper, panorama-restaurant og kække røgsignaler.