Jernbanebyen er ved at køre af sporet

Arkitekturoprørets formand mener, at den nye plan for Jernbanebyen ikke har lært af fortidens fejltagelser.

Kort

Jernbanebyen

stort kort

Med spændt forventning men også med bange anelser har vi i Arkitekturoprøret imødeset offentliggørelsen af vinderprojektet for Jernbanebyen. Nu er den kommet, og det er værre, end vi havde frygtet.

Vi havde håbet, at man — for første gang i 100 år — ville skabe en rigtig by.

Tiden er moden og alle forudsætninger er til stede. For os står det klart, at tidsånden er skiftet, og at der nu skal ske et brud med den traditionelle tankegang i byplanlægningen.

Men det er ikke sket. Vi blev skuffede.

Vi havde håbet, at DSB Ejendomme og Freja Ejendomme ville gribe denne enestående mulighed for at gøre op med årtiers fejl: at der er bygget huse, men ingen rigtige byer.

Der er blevet bygget meget og næsten intet skabt af blivende værdi.

Soveby

Vi håbede på gode og trygge bymiljøer og samlingspunkter med liv og atmosfære, som dem man finder i ældre bykvarterer. Men billedet af den planlagte by ligner en soveby, der hviler på den deprimerende byggetradition fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne.

Arkitekturoprøret ønskede en byplan med et organisk præg, bestående af husrækker og karréer med mange små, forskellige huse, der sammen kunne skabe harmoniske helheder.

Med bymæssige gader, stræder og torve, og grønne gårdrum. Vi ønskede en anderledes, mere klassisk og menneskevenlig byggestil.

Vi havde lavet et forslag til idékonkurrencen om Jernbanebyen, som undgik højhuse, punkthuse og boligblokke. Vinderforslaget består af højhuse og punkthuse, placeret ud over et grønt område.

Vi ønskede, at området skulle tiltrække folk fra andre dele af byen og turister udefra. Vi foreslog at forlænge de to kanaler udenfor området til at mødes inde i Jernbanebyen, så der kunne skabes kanalgader som vi kender dem fra Indre By og Christianshavn.

Vi ville bygge hen over metroanlægget, så der opstod en bakke med stejle stræder, og med ’Den danske Trappe’ ned mod torvet, hvor kanalerne skulle mødes.

Vi foreslog en støjvold mod Vasbygade, som kunne begrønnes og sammen med de allerede eksisterende volde kunne tjene som spadseresti, grønt legeområde og kælkebakke — ligesom Københavns gamle volde gjorde.

Og vi foreslog mange små torve som naturlige samlingspunkter.

Vi kan ikke få øje på noget i vinderforslaget, der vil tiltrække andre end dem, der skal bo eller har et ærinde i Jernbanebyen — bortset fra det, der allerede findes nu, fx ”BaneGaarden”, Lokomotivværkstedet og den gule by.

Forstadskvarter midt i byen

Projektet lægger sig naturligt i forlængelse af den lange række af årtiers fejlslagen byplanlægning.

Det har været forstemmende at se de mange nye forstadskvarterer fra det 20. århundrede, der savner rigtigt bymiljø. Men det er endnu værre med forstadsbebyggelse midt inde i en bykerne.

Arkitekturoprørets afstemning om det værste byggeri i 2020 udpegede netop den slags bebyggelser: Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens, Søtorvet i Silkeborg og Ceresbyen i Aarhus. Også Carlsbergbyen er blevet en skuffelse.

Overalt i landet og særligt i København har vi set byggeri på havnearealer, hvor der kunne være skabt fantastiske havnemiljøer. Men i stedet blev det bare til kedelige, ensformige boligblokke, der forringer bymiljøet uden selv at bidrage til det.

DSB ejede færgehavnene i Korsør og Nyborg, og sjældent har man set noget så mislykket som byggeriet dér. Man kunne have håbet, at deres ejendomsselskab havde lært af erfaringerne derfra.

Alt skal være grønt nu. Men det grønne må ikke aflede opmærksomheden fra byplanlægningens fejl.

Man skaber ikke et godt bymiljø ved at lægge huse ud over et grønt område. Det var opskriften på sovebyerne, og den skabte ikke gode byrum.

På Nørrebro er saneringen af den sorte firkant et skræmmebillede; forfatteren Søren Ulrik Thomsen har med rette udpeget det grønne bælte i Stengade som det værste eksempel på byfornyelse.

Byens Rum

Vesterbro

Vinder fundet: Jernbanebyen bliver grøn og næsten bilfri

Gang- og cykelstier skal 'væves' ind blandt nyt og genbrug af gammelt. Arkitekterne hos Cobe vinder konkurrencen om at designe Jernbanebyens fremtid.

læs

Jernbanebyen tilhører os alle

Ejendomsselskaberne DSB Ejendomme og Freja er i gang med at afspore jernbaneby-projektet. De agerer, som om de var private bygherrer. Men der er tale om et offentligt område, som tilhører os alle sammen.

Det var prisværdigt, at de med en stor idékonkurrence inddrog borgerne i planlægningen. Men det ser ikke ud til at have haft nogen synlig virkning.

Tværtimod synes vinderforslaget at bekræfte, at en stor del af byggebranchen er isoleret fra den brede befolkning og lever i sin egen verden. Det er stadig modernismens trøstesløse værdinormer, der holder dem fast i et fortidigt tankesæt.

I denne sag er der ikke noget hensyn at tage til private bygherrer. Københavns Kommune burde lave en mere detaljeret lokalplan for området, som imødekommer befolkningsflertallets ønske om et rigtigt bymiljø.

Se mere om Arkitekturoprørets forslag til idékonkurrencen.