pixel

Glem havnetunnelen og byg en kabelbane til Refshaleøen

I København udvikler vi stadig i blinde til biler – hvor er visionerne for at skabe byområder med grøn og innovativ infrastruktur?

svævebane over havneløbet

Forleden kom regeringen og Københavns Kommune med visionen for Lynetteholmen – en ny bydel, der skal etableres i vandet ud for Refshaleøen. Som en Ørestad version 2.0 skal bydelen via grundsalg blandt andet finansiere en ny havnetunnel til minimum 20 milliarder kroner.

Men hvor er visionerne om at skabe grøn og mere tidssvarende infrastruktur på Refshaleøen og i København generelt?

Når der etableres nye byområder, er infrastruktur en altafgørende faktor. Men med infrastruktur menes som oftest: Biler. Offentlige instanser og lokalplaner anvender nemlig stadig den samme traditionelle værktøjskasse som for årtier siden.

Er en havnetunnel til 20 milliarder kroner der skal sikre endnu flere bilers fremkomme­lighed den bedste måde at bruge borgernes penge på?

Men det ville klæde det fremtidige bykvarter – og Københavns profil generelt – at tænke infrastruktur i nye innovative og bæredygtige former. For er en havnetunnel til 20 milliarder kroner, der skal sikre endnu flere bilers fremkommelighed, den bedste måde at bruge borgernes penge på?

Eller kunne man for en brøkdel af pengene – og til større glæde – for eksempel etablere en sol- eller vindenergidrevet kabelbane fra Refshaleøen til Langelinje?

Refshaleøen er et glimrende eksempel på et byrum, som er spirekasse for progressive og innovative tiltag inden for nye billigere boligformer i containere, mad og kultur. Men på ét essentielt område lader innovationen vente på sig – nemlig planerne for øens infrastruktur. Her fokuseres på at lægge overordnede planer for, hvordan man kan få sin bil til og fra øen i form af en havnetunnel.

Men vi tror på, at den reelle værdi og livskvalitet for beboerne derimod kan fremelskes ved at fravælge hård trafik – en retning, der også vil være gunstig for prisen for slutproduktet, hvilket er i investorernes interesse. Der skal naturligvis skabes tilgængelighed for biler, men ny og progressiv infrastruktur skal samtidig etableres.

Vi udvikler i blinde på baggrund af traditionelle transport­former der ikke løser udfordringerne i fremtidens hovedstad

Flere andre byer har været visionære og satset på en tidssvarende og fremtidssikret plan. Især ser kabelbaner ud til at være en del af fremtidens infrastruktur. I den vestlige del af London kan byboere og turister nyde udsigten fra en svævebane over Themsen, og i Lissabon har man restaureret den østlige bydel langs floden Tejo og bygget en svævebane, hvor man glider langs med floden med udsigt over områdets arkitektur.

Vores svenske naboer er også godt i gang. I Göteborg etableres et knudepunkt for offentlig transport, som vil forbinde sporvogns- og buslinjer med en fremtidig kabelbane over havnebassinet, som gør området mere attraktivt for tilflyttere og virksomheder.

Men på Københavns grund går energien og kreativiteten tabt, og vi udvikler i blinde på baggrund af traditionelle transportformer, der ikke løser udfordringerne i fremtidens hovedstad – hverken i forhold til færre personbiler, CO2-udledning, støj eller borgernes ønsker om fredelige bykvarterer, som ikke kun er bygget under hensyn til bilers fremkommelighed.

Mest læste

relaterede
artikler

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling