Museum på vej ind i Svanemølle­værket

Svanemølleværket på Østerbro er udpeget til at huse den nye version af Danmarks Tekniske Museum, og samtidig skal dele af det 73 år gamle varmeværk ombygges.

Dét arbejde starter formelt nu — i form af udarbejdelsen af den lokalplan, der skal gøre det hele muligt.

40 meter +

I 2021 kunne vi fortælle om en ny rapport, der konkluderede, at man kunne flytte Danmarks Tekniske Museum ind i værket med udsigt til den rivende udvikling i Nordhavn — på den anden side af vandet i Kalkbrænderiløbet.

I dag har museet til huse i lidt for trange forhold i udkanten af Helsingør, og der er ambitioner om at skabe en attraktion i "international liga" — lidt i stil med 'Science Museum' i London, der på et typisk år besøges af 3 mio. mennesker, eller mere end 8.000 om dagen.

Helt så mange vil måske ikke valfarte til Svanemøllen i fremtiden, men en indflytning i 'Kedelhallen' vil pludselig give museet omkring 9.000 m² at boltre sig på — mere end en fodboldbane. Og med mere end 40 meter til loftet vil der være plads til at have flyvemaskiner hængende over de besøgende.

I december 2021 kom projektet på finansloven med støtte til planlægningsarbejdet — og samtidig gav Københavns Rådhus et tilsagn om driftsstøtte.

Men siden er der ikke sket noget håndgribeligt i sagen — selv om visionen dengang lød, at arbejdet allerede skulle sættes i gang i 2023.

Men det gør det altså nu. Og også planerne om at en separat del af Svanemølleværket kan bruges til en 'innovationshub' for københavnske teknologi-virksomheder, har overlevet ventetiden.

Nyt varmeanlæg og byrum

Den nye lokalplan bliver en ganske omfattende affære.

For ikke blot skal den fastsætte rammerne for det nye museum og den nye innovationshub. Den skal også rumme et nyt Svanemølleværk og en række nye byrum i området, der i dag er domineret af industri.

Den store kapacitet fra det aldrende Svanemølleværk er ikke længere nødvendig som supplement til det københavnske varmenet. Men Hofor ønsker at opføre et mindre og mere moderne 'spidsbelastningsanlæg' lige ved siden af. Det er ikke mindst derfor, at processen er blevet forsinket. Oprindeligt regnede man med, at varmeproduktionen helt kunne forlade stedet, men siden har man måttet omtænke planerne på grund af Hofors intentioner om nybyggeri.   

Området skal også gøres mere indbydende end det er i dag, hvor forfaldne strukturer, spredt parkering og plankeværk med graffiti dominerer.

Siden 2023 er der blevet arbejdet på en helhedsplan for området — altså et rids af, hvad der skal være på stedet, og hvor det skal ligge.

Og det er i forbindelse med dén helhedsplan, at et par nye visuliseringer af fremtiden er blevet frigivet. Men først når lokalplanen ligger klar, vil man gå videre til den arkitektkonkurrence, der endeligt skal udforme det nye museum.

For én millard

Den færdige lokalplan ventes at ligge klar til næste år, og herefter vil de enkelte delprojekter kunne fortsætte.

Teknisk Museum — der har eksisteret siden 1911 — har for nylig fremlagt et friskt bud på, hvordan de selv ser slutprojektet tage sig ud, og det skorter ikke på ambitioner.

I oplægget hedder det, at man vil "placere teknologien, hvor den hører til — centralt og i en ikonisk bygning, der i sig selv eksemplificerer, hvordan vores samfund er uløseligt forbundet med teknologien."

Museet skal som nævnt dele rammer med en hub, hvor virksomheder, forskning, foreninger og almindeligt interesserede skal kunne møde hinanden.  

Og visionen er, at de tilsammen kommer til at danne en "helt ny type institution" i form at et stort "teknologihus", der inklusive museum og hub vil brede sig over 22.000 m² — næsten tre fodboldbaner.

Inde i Kedelhallen ser museet for sig, at man eksperimenterer med vertical farming — altså indendørs landbrug der foregår på en væg snarere end på en mark. 

Under den enorme, grønne væg vil børn og voksne kunne boltre sig i fire zoner: evolution, revolution, acceleration og transformation — zoner der afspejler den teknologiske virkelighed gennem århundreder:

Først startede vi med simple redskaber til at brødføde os selv. For omkring 250 år siden kom den industrielle revolution. Efter 2. verdenskrig tog udviklingen for alvor fart med nye teknologier i vores dagligdag. Og nu er vi så i en ny situation, hvor vi må udvikle nye teknologier, der kan løse de problemer, som nogle af de tidligere har skabt her i vores hjem — Jorden. 

Alt det vil man kunne lære meget mere om i det nye Danmarks Tekniske Museum, men i første omgang skal der altså laves en lokalplan for det hele.

Derefter vil fonden DTM 4.0 — der står for at gennemføre projektet — også kunne fortsætte arbejdet med at rejse de omkring én millard kroner, som det nye musuem ventes af koste.