Passages

Kærlighed uden drama findes ikke. Det bekræftes ofte af utallige filminstruktører, inklusiv protagonisten i dette trekantsdrama. Han tager skabelsen af (filmens) drama med hjem og søger reaktioner, følelser, bekræftelse - positive som negative.

Det tager ikke mange minutter at identificere Tomas’ (Franz Rogowski) egotrippende karakter: Den pernitten-ramte sceneinstruktion, hans kontrære respons på partnerens fravalg af after party og den efterfølgende skamløse sexflirt. Men hans mand Martin (Ben Whishaw) kender udsvingene og replikker som "jeg havde sex med en kvinde, må jeg fortælle dig om det?" blafrer om et åbent forhold. 

Men denne gang optimeres dramaet, for Tomas er forelsket i Agathe (Adèle Exarchopoulos) - ihvertfald indtil han bliver forvirret og jaloux over at Martin indleder et forhold til Amad (Erwan Kepoa Falé). Og så er Agathe pludselig gravid, og Tomas foreslår at de skal være forældre sammen alle tre. 

Handlingen er ligetil, men omgivelserne er rastløse og fulde af meninger, og personerne forsøger at balancere følelser og fornuft. Bortset fra Tomas, hvis narcissistiske træk gør ham mere og mere usympatisk. Dramaet vil blive ved at følge Tomas, imens han fortsætter med at lege sig gennem livet og de mennesker han møder. Indtil videre lægger han dog hverken låg på sine behov eller overbevisninger, så med- og modspillere kan sandsynligvis navigere udenom de alt for dramatiske passager. På film og i virkeligheden.

I ’Passages’ skaber den amerikanske instruktør Ira Sachs - som i sine bedste film - en fortættet stemning fokuseret i forholds- og familiedynamikker, der tvistes lidt i normer og former. Den ærlige, realistiske og indimellem næsten voyeuristiske vinkel mixer kultur, seksualitet og etnicitet helt naturligt - uden at være blind for de evige forskelligheder. For Paris er stadig bohemernes by, men så sandelig også de klassiske kultursnobbers stad, som Agathes forældre.

At have både frihed og tryghed i kærlighed er bestemt udfordrende, og her viser Sachs kun flygtige billeder på det lykkelige fællesskab. Spørgsmålet er om de virkelig ved hvad der gør dem lykkelige, og hvordan de finder det. Men der er endnu håb for det lystige bohemeliv, når de stadig er unge og modige. For kærligheden skal have drama, lyst og leg - og man skal kunne mærke det, lære af det, og udvikle sig gennem de forskellige passager.