Forført

Den virtuelle forførelse på sociale medier har for længst nået et iscenesættelsesniveau, der kan gøre enhver kulret. Om det er flugten fra virkeligheden eller drømmen om noget bedre, så kan det forføre så man opsluges af det, tror på det, lever i det – og ender i dette dramas konklusion: At man har brug for det, selvom det er en illusion.

Det starter ganske uskyldigt med at Claire (Juliette Binoche) vil følge sin yngre eks-elsker Ludo (Guillaume Gouix) på Facebook – via en profil, der er halvt så gammel som hun er i virkeligheden. Men i skriverierne med Ludos ven Alex (François Civil) udvikles en følelsesmæssig forbindelse, der ikke kan bevæge sig ud af det virtuelle rum. Og det kan selvfølgelig kun gå galt.

Denne første del af ’Forført’ er lidt forudsigelig, men det fanger og rør med de ofte tåkrummende genkendelige og realistiske set up. Så når det heftige vendepunkt kommer, er overraskelsen så meget større og smertende. Selv de rolige sessions med terapeuten Bormans (Nicole Garcia) ændrer sig, så man som aktørerne vakler mellem sandhed og fantasi. 

Den utroværdige fortæller er altid en interessant twist, og den franske instruktør Safy Nebbou har ret godt styr på at balancere følelser, lyst og sex i sin tolkning af Camille Laurens roman. Selvom den vilde fiktion skrider lidt indimellem, og den løse afslutning bare hægter sig på replikken om at der ikke kun er en slutning. 

Juliette Binoche er vidunderlig som den 50-årige kvinde, der vil have både begærlighed og kærlighed, og når man føler sig usikker på hendes intentioner og reaktioner, er det fordi hun selv er på usikker færd. For som terapeuten bemærker: ”Selv i en opdigtet verden vil du gøre dig selv ondt.”

’Forført’ prikker effektivt til forestillinger om alder, køn og seksualitet, og trykker lige der hvor det tynger: Følelsen af at miste sin seksuelle tiltrækningskraft – og dermed en stor del af sin identitet. Med fokus på kvinden, men også med små hints til den mandlige del. 

Med det yngre og mere flygtige modspil af de virtuelle manipulations- og magtspil bliver det endnu mere giftigt at navigere i lyst, leg og livfuldhed. For de illusioner man skaber på sociale medier, kan være med til at bygge en ny virkelighed op, hvor forventninger og fantasier bliver større og mere urealistiske. 

’Forført’ forsøger at ende i det positivt tankevækkende, men al den forudgående tumlen med fiktion og fantasi gør at tankerne mestendels ruller i retning af hvor meget ønsket om forelskelse og kærlighed kan skabe hjernespind af illusoriske følelser.