Det er Folkekirken selv, der netop har valgt vinderen af arkitektkonkurrencen for en ny kirke i Ørestad — men har de valgt rigtigt?

Det kan man selv vurdere her, hvor vi kigger på alle fem deltagere i konkurrencen — hvoraf fire altså blev fravalgt.

Inspirationerne til det nye byggeri har været mange. Der er ikke meget dansk landsbykirke over kirkedesign anno 2022, men derimod formsprog der kunne have været talt så forskellige steder som i aztekernes Mellemamerika, i det østligste af Asien, blandt Egyptens pyramider og i Middelalderens Italien.

Lad os komme i gang.

Kontekst

Vi befinder i Ørestad syd — umiddelbart syd for Royal Arena, der bliver kirkens nærmeste nabo mod nord.

Grunden har været reserveret til den nye kirke i flere år, men p.t. huser den en midlertidig folkeskole for Københavns Kommune.

Hvor Royal Arena er lagt præcis i en nord-syd retning, drejer kirkegrunden lidt over mod sydvest, og hovedindgangen mod syd kan derfor se frem til godt med eftermiddags- og aftensol. Det lille twist i grundens orientering betyder, at kirken ikke præcis kommer til at ligge på en akse med Royal Arena — men det er tæt på.

På øst- og vestsiden bliver den nye kirke omgivet af de mange familieboliger, der allerede har rejst sig i området: Særligt to-tre etagers byhuse med lidt forstadsagtige kantzoner — men også et par højere byggerier på ni etager.

DE FEM FORSLAG

COBE

Cobe

En lidt monolitisk bygningskrop der måske vil sende tankerne hen mod et slumrende bæltedyr.

Det er én måde at beskrive Cobes forslag på, men arkitekterne selv beskriver bygningen som havende en takt og rytme, der er typisk for kirkers bygningstradition — men naturligvis i en ny fortolkning.

De enkelte, tre meter brede segmenter vokser i både bredde og højde fra bygningens gavle og ind mod midten — et designprincip der skaber noget 'bevægelse' i en ellers meget ordnet og symmetrisk bygning, og som samtidig efterlader små byrumsnicher langs facaden.

Bygningen er 15 meter høj på sit højeste punkt, og nedtrapningen mod gavlene gør "bæltedyrets" centrale del til bygningens naturlige omdrejningspunkt, der rummer selve kirkesalen. Kontorer og andre funktioner ligger yderst ved væggene og indrammer dermed kirkesalen.

Et meget slankt "klokketårn" — der nærmere er en skulptur — er opstillet væk fra bygningen, som er beklædt med lyse tegl.

Bygningen er overvejende konstrueret i lyst limtræ og står på en base af lys beton. Den lyse farve "trækkes" med indendørs, hvor lyse fliser og træ er dominerende. De lyse materialer er med til at 'lette' udtrykket på hvad der ellers er en ganske massiv bygning.

Samlet byggesum med moms: 77,8 mio. kr.

—

Tegnestuen Cobe er nok den der har sat det største præg på København de seneste 10 års tid. Cobe står bag blandt andet Nørreport, Papirøen, Karen Blixens Plads, masterplanen for Jernbanebyen og The Silo i Nordhavn.

LUNDGAARD & TRANBERG

Lundgaard & Tranberg

Den nye kirke er hos Lundgaard & Tranberg opdelt i en større bygning med kirkesalen tættest på Royal Arena — og tre påhæftede længer mod syd.

På den måde skaber man et indre gårdrum foran hovedbygningen, 'Kirkehaven', og laver en let-aflæselig bygning, hvor man udefra nemt kan se, hvad der er hvad:

Den største bygningskrop indeholder den centrale kirkefunktion, kirkesalen, mens det mindre 'U' indeholder kontorer, dåbs- og brudeværelse, personalerum og hvad der ellers hører til kirkedrift.

Med de skrånende ydermure og det flade tag er der næsten noget aztekisk pyramide over byggeriet. Flere af de århundreder gamle, mellemamerikanske pyramider har også lavere, tre-længede strukturer bygget foran selve pyramiden.

Lundgaard & Tranbergs byggeri er konstrueret i træ og beklædt med rødlige genbrugstegl — altså facadesten fra byggerier, der er blevet revet ned. Enkelte steder er der murede søjler.

Der er ikke noget klokketårn i bygningen — klokkerne er i stedet ophængt på øverste etage af hovedbygningen.

Kirkesalen er 15 meter høj og leder lys ind via fire smalle, høje vinduer der omtrent vender mod nord, syd, øst og vest.

Samlet byggesum med moms: 77 mio. kr.

—

Lundgaard & Tranberg står bag en håndfuld markante byggerier i København, bl.a. Tietgen-kollegiet, Skuespilhuset, Charlottetårnet og Axel Towers. Boje Lundgaard døde i 2004, og siden har Lene Tranberg drevet tegnestuen videre.

REIULF RAMSTAD

Reiulf Ramstad

Hvor Lundgaard & Tranberg måske har henten inspiration i middelalderens Mellemamerika, så er der en aura af noget asiatisk-egyptisk fusion over Reiulf Ramstads bud på en ny, københavnsk kirke anno 2022.

Et pagode-lignende tag er lagt ovenpå en struktur, der set ovenfra minder en del om omridset af Sfinxen i Giza.

Under det 15 meter høje tags himmelstræbende midte ligger kirkesalen, mens de mere prosaiske funktioner er skubbet ud til siderne — som i forslaget fra Cobe.

Mellem "sfinxens" beskyttende forben — der strækker sig ud fra bygningskroppen — opstår en lille aflukket forplads der leder de besøgende hen til hovedindgangen.

Byggeriet er i træ, men beklædt med skærmtegl fra tagets top og hele vejen ned over den svungne afslutning på taget i cirka tre meters højde. 'Skærmtegl' er i det store hele det samme som mursten, men de er tyndere, så de kan bruges til at beklæde et byggeri konstrueret i andre materialer — typisk ved at de skrues fast på et skelet.

Reiulf Ramstad har også fundet plads til et 23 meter højt klokketårn i budgettet, men har som flere andre placeret det væk fra kirken — ikke mindst for at gøre selve kirken mere enkel og lade tårnet være med til at definere et rum mellem kirken og tårnet selv. På den måde indrammes en forplads.

Reiulf Ramstad har ikke udarbejdet et byggebudget.

—

Reiulf Ramstad er et norsk-dansk arkitektfirma, der ikke tidligere har bygget i København, og som særligt har arbejdet i Norge. Deres danske kontor ligger i Aarhus.

OOPEAA OG WE

Oopeaa og We

Forslaget fra Oopeaa og We kan særligt med sit tag minde om Reiulf Ramstads. Og også her har hovedbygningen en påsat struktur, der kan lede tankerne hen på Sfinxens grundplan.

Sfinxens udstrakte 'ben' er dog her koblet sammen med en ganske let struktur for enden, så der opstår noget der minder om en regulær atriumgård foran kirken. Der er mere O end U over den struktur, som er bygget på den store bygningskrop.

Det gør måske indgangspartiet lidt mere tillukket — og lidt mindre imposant — men det skaber også et mere intimt rum umiddelbart foran kirkens hovedindgang.

Under taget er kirkesalen lagt i den vestlige side af byggeriet, mens kontorer, køkken med videre optager flanken mod øst. Dét betyder, at kirkesalen i Oopeaas forslag kan have vinduer i stueetagen i den ene side.

Byggeriet er konstrueret i træ og stål , og også her er taget beklædt med skærmtegl, der fortsætter i hele den svungne bevægelse ned mod stueetagen.

Som det eneste forslag har kirken her et klokketårn i direkte sammenhæng med kirken. Det er placeret i den ene side ved indgangen, og dermed brydes noget af byggeriets symmetri, men samtidig skaber man et lidt mindre stringent, og mere opblødt, udtryk end i visse af de andre forslag.

Samlet byggesum med moms: 78 mio. kr. — uden klokketårn.

—

OOPEAA er et finsk firma, der ikke tidligere har bygget i København, men som har designet hele seks kirker. Partneren WE er en mindre københavnsk tegnestue. De har blandet andet udformet et ungdomsboligbyggeri i Sydhavn.

HENNING LARSEN (VINDER)

Henning Larsen

Sidst — men i sagens natur ikke mindst — har vi vinderforslaget fra Henning Larsen Architects.

Det er ikke til at se det udefra, men kirkens indre er her inspireret af traditionelle klostre, hvor kirkesalen kun var en del af et samlet kompleks med blandet andet en klostergård. Klostre af den type finder man flere steder i Europa, men rent arkitektonisk har de deres rødder i den romerske tradition — og senere i italiensk middelalderbyggeri.

Går man i Ørestads kommende kirke ind under det bølgende trætag — der skal sende tankerne i retning af trækroner — vil man ikke opleve ét sammenhændende inderum som i de øvrige forslag.

Faktisk vil man slet ikke opleve at tag over sig alle steder, for kirkens ydre skjuler, at der inde bagved er to åbne sektioner, hvor der ikke er lagt tag.

Dermed opstår en slags moderne pendant til klosterets gårdhave, og der opstår små udendørs 'mellemrum' inde i bygningen — mellemrum hvor man på samme tid er inde i bygningen og ude under 'Guds himmel'.

Den store kirkesal optager den centrale del af komplekset under tag, men derudover er der blevet plads til flere uafhængige sektioner med kontorer, køkken og alt det andet praktiske.

Det iøjnefaldende tag består af 16 forbundne 'kasser' af CLT — krydslamineret træ, der er stærkt nok til at konstruere med.

Som det eneste byggeri er også beklædningen af taget her i træ. Arkitekterne bag siger selv, at det giver god mening med en kirke i træ mellem Ørestads mange "hårde facader af glas, beton og moderne materialer".

Og det var dommerkomiteen altså enige i.

Samlet byggesum med moms: 77,8 mio. kr. — inklusive klokketårn.

Byggeriet af vinderforslaget går forventeligt i gang i efteråret 2024.