Moonage Daydream

"Freak out in a moonage daydream, oh yeah!" At lave en dokumentar over David Bowies liv er nærmest umuligt, så amerikanske Brett Morgen er gået fuld hype på "sound and vision" for at vise kunstneren, entertaineren og multitalentet. 

Bowie er uden sidestykke i forvandling og fornyelse som kunstner, så der er rigeligt at fornøje sig med, og Morgen har endda fået adgang til familiens arkiver og uudgivet materiale. For dedikerede Bowie-fans er der ikke overvældende nyt, men Morgen har med excessiv klipning og fortælling skabt en euforisk Bowie-collage, der giver vidunderligt meget plads til musikken - remixet af Bowies mangeårige ven og producer Tony Visconti - og Bowies egne ord.

Fra Nietzsches "Gud er død"-citat over biseksuelle sko og sort magi til egen død, bliver Bowies ord - fra interviews, sangtekster og performances - til filmens kommentar- og fortællespor. Ganske smart, at den store iscenesætter selv bliver iscenesat, men det er et heftigt (ikke-kronologisk) mix af yngre og ældre Bowie,udvalgt af Morgen, så det understøtter hans vision.

Om den unikke musikkunstner, der skabte uforglemmelige alter egoer som Ziggy Stardust og The Thin White Duke, og altid søgte nye inkarnationer af både karakterer og musik. Morgen fastholder "out of this world"-tendensen, der starter med Major Tom og rumler videre med ’Starman’, ’Life on Mars’, ’The Man who fell to Earth’ og andre myldrende kulturreferencer i den fantastiske rejse gennem Bowie-universet.

Gennem hele filmen flyder rum-temaet - på især tre planer. Koncerterne og den hype fansene skaber. Alenetiden i alverdens lande. Samt himmelrummet med Måne, Mars og masser af stjerneglimt. Både i start og slut buldrer ’Hallo Spaceboy’ fra 1995 i udefinerbart rum: "This chaos is killing me.." og "Moondust will cover you" som yderpunkterne, der balanceres: Være i vælten og skabe nyt, samt finde ro til at kende sig selv.

Også gennemgående er lignende udtalelser om vildrede, evig søgen og at behandle sig selv som et eksperiment, der blev udsat for alt og skiftede persona med nye impulser. Om indimellem at miste herredømmet eller blive bekymret for egen sindstilstand med trangen til at udtrykke afkroge som aldrig før. 

En stor udvikling sker i Berlin, men Morgen glider overfladisk over detox, nye musikpartnere og den mere rå, afdæmpet stil - med lettere numre som ’Sound and Vision’ og ’Word on a Wing’ - trods Berlin-trilogien er mange fans’ favoritter. Og tiden, der skabte det måske mest ikoniske Bowie-nummer, ’Heroes’.

For undertegnede er det mest rørende ’Rock’n’Roll Suicide’,  som her leveres live - fra Ziggys farvelkoncert - sammenklippet med popperiode-kritikken og private optagelser fra Japan. Teksten stripper al mytologisering, og udtrykket er the real deal: "I’ll help you with the pain. You’re not alone!"

Bowie gav så meget af sig selv i denne søgen. Det svæver under overfladen her. Man mærker personligheden i karrieren, og den naturlige udvikling med alder og afholdenhed, samt (sporadisk) den nyfundne spiritualitet i Japan. Men der er ikke meget af det helt personlige, som opvækst, familie og venskaber. Kærlighed og følelser var i mange år været dopet eller afskærmet, og da skiftet sker - han møder Iman - bliver det også en flygtig note.

Dermed forbliver Bowie det unikke, lidt mystiske ikon, den vilde kamelæon, som det tager multimange flere timer og tolkninger at komme tættere på, lære om og at forstå. Denne dokumentar er mere som sangen lyder: "the gift of sound and vision" - med antydning af alle de dobbeltheder, der følger med. Men ’Moonage Daydream’ er et forrygende sansebombardement af Bowie-hype, der gør - nye som gamle - musikfans nysgerrige på mere!