Medina

"Kun for mig." Ordene runger mere end nogensinde i denne Medina-historie. Det første kæmpehit, der udtrykte frihed, råstyrke og cool stil. Og nu, 13 år senere, bringer Medina tilbage til hendes base, mere erfaren og afklaret: "Nu er musikken kun for mig."

Popdronningen, der har udtrykt sig stærkt på scenen, men mere tilbageholdende i privaten. Og måske den kvindelige musiker, der er blevet trukket mest nådesløst gennem sladderpressens værste sider - kunstnerisk som personligt. Det har været det vildeste ride, hvor det der har gjort hende allermest glad, også er det der har ødelagt hende allermest. En drøm og et mareridt, som hun beskriver med spækhuggeren, der bliver pisket til at vende tilbage til showet, men i stedet lægger sig til at dø.

Men Medina ville aldrig give op, hun kæmper videre, for hun vil lave musik og leve af det. Hun er så vant til kameraerne, at hun ikke kan lade være med at optræde. En dramaqueen, der gerne provokerer og søger opmærksomhed, men også en lille diva, der ikke vil have for meget af det forkerte, det ufede. Og der er flere af den slags modsigelser i denne dokumentar. Instruktør Kaspar Astrup Schröder, der har fulgt hende i 2½ år, vil vise den ægte, ærlige Medina, men man får hurtigt fornemmelsen af den facade og iscenesættelse, som altid har været essentielt for Medina.

Det handler mindre om forhistorien, den store succeshistorie, og der er en vis fokus på pressens grimme overskrifter og evige billedejagt, der især i perioden med kæresten Christopher kørte hende ned. Men man mærker det ikke rigtigt, for det er mestendels hurtig gennemgang, lidt overfladisk. Mere intense er fortællingerne om to stalkere, der kommer ret tæt på, og får særligt én tragisk konsekvens.

’Medina’ vil vise følelser, for som en af hendes terapeuter siger: "det er det, verden har brug for." Disse to terapeuter får også tårer frem hos Medina. Tårerne er bestemt ægte, men troværdigheden skrider alligevel. Det føles yderst sært at filme noget så fortroligt som en psykologsession, og flere gange virker Medinas udtryk mere udspekuleret end autentisk, eksempelvis med svar om at hun aldrig har tænkt at det var en mulighed ikke at gå på scenen, selvom hun har det dårligt. Ligeledes da osteopaten har fat i noget smertefuldt, ender det hurtigt i den sentimentale konklusion om at det har taget mange år at forstå at det kun er kærlighed der kan heale - til sig selv, andre, det man laver og de valg man tager.

Filmen er en overlevelseshistorie, som fokuserer på den udvikling Medina gennemgår ovenpå flere sammenbrud, og det familieliv hun har beskyttet og skjult tidligere bliver hendes tryghed frem for alt. Man mærker en mere moden afklaring, også i forhold til musikken, og filmens sidste koncertbilleder runger "kun for mig" og dropper mikrofonen på gulvet.

Der er mange afkortede historier og halve sandheder i denne dokumentar, så vil man se mere kan man på Discovery+ se serien ’Medina - Hele min historie’. Måske forstår man mere, hvis man får mere indblik i nogle af de større sammenbrud, eksempelvis koncertkollapsen i Tivoli, journalist-konfrontationen i lufthavnen, dommen for narko/sprut-kørsel.