When You’re Strange
Fakta
MUSIKDOKUMENTAR
Premiere 1. juli
Hvis ens opfattelse af The Doors er et sammenkog af Oliver Stones film fra 1991, tågede gymnasiefester og grynede filmklip fra 1960’erne, tilbyder Tom DeCillos dokumentarfilm 'When You’re Strange' et mere nuanceret blik.
Et blik der ganske vist har svært ved at løsrive sig fra Jim Morrison, men dog et blik der med nænsomhed og forståelse for fordybelse afslører en musikalitet og en menneskelighed der tit overskygges af rock’n’roll og læderbuksfiksering.
Johnny Depps stemme leder filmen gennem både velkendt og hidtil uset footage, men for dem der kan deres Doors, er der nu ikke meget nyt at hente.