She Loves You

’All You Need is Love.’ En af de mest simple Beatles-sange, med et budskab, der helt naturligt flyder gennem denne musical fuld af kærlighed og flowerpower. "It’s easy" som de synger, men også lidt for nemt, pænt og traditionelt. 

For Beatles-sangkataloget er utvivlsomt et af de største og mest ikoniske. Så når man som de første har fået lov at skabe en teatermusical over Lennon&McCartney-guldet, bør fortællingen vitterligt sprudle mere end det Jokum Rhode og den britiske iscenesætter Thom Southerland her udfolder. 

Titlen siger det: Kvinders kærlighed. For de feminine følelser skaber mere drama. Og her er den gode ide et kvindepar i centrum: Louise (Maria Lucia) og Sara (Rikke Hvidbjerg), hvis kærlighed kompliceres af  designerambitioner og graviditet. Desværre fremstilles deres forhold ret traditionelt og juvenilt, ligesom broderen Daniels (Mikkel Hoé Knudsen) forelskelse i Molly (Johanne Milland).

For ungdommen og udviklingen dominerer, selvom mor Anna (Birgitte Raaberg) altid har været den styrende kraft i familien, også da hun får en hjertediagnose og familien skal samles i den sidste levetid. Så der er dobbelt op på kærligheden til far Peter (Karsten Jansfort), når deres første ungdomsmøder ses i tilbageblik. Særligt skønt med hele ensemblet i 'Across the Universe.'

Flowerpower hersker som sindbilledet på kærlighed og personlig udvikling, og Morgan Larges kostumer og scenografi er en spøjs kludebutik. Anna og Peter er ægte hippier og deres tøj er stadig strikhue, patchwork og fløjsbuks. Det skal inspirere Louise til en ny kollektion - hårdt sat op overfor sorte/grå ensartede dragter - som dog ender med at ligne en farveballade af overskydende stof fra en Disney-musical. 

Mere af stofballaden hænger i trevlede strimler overalt, ned fra loftet, på vægge, under den cirkelformede midtscene, der kører rundt, op og ned for at illudere alt fra bakketop til natklub. Flankeret af nogle stilladssøjler, som ikke har anden funktion end at parkere de mange kordansere, når de ikke er på gulvet til hjertedans eller 1960er-oprør.

Musikalsk er stemningen i top, for talenterne bobler af liv og lykke i den musikalske overflod. Især Mikkel Hoé Knudsen er skøn som Daniel, der hurtigt får hjerterne til at danse med den søde ballade ’I’ve Just Seen a Face,’ imens han selv svæver i balloner. Overfor ham er Johanne Milland helt vidunderlig som Molly, der veksler fint mellem sødme og (lidt) sarkasme.

Stjernen er tydeligvis Maria Lucia, og hendes klassiske musicalstemme bliver indimellem for poleret og preciøs - særligt 'Help!' og 'Let It Be' bliver for pivagtig - når hun skal brillere med sine typiske powerballader. Så rykker det mere i duetterne med Rikke Hvidbjerg - ret cool er tale versus sang i ’We can Work it out’ samplet med ’Oh Darling.’ For mig er Hvidbjerg bare mere interessant og følelsesafstemt, og flere gange drømmer jeg om mere af hendes afkortede sange, deriblandt ’And I Love Her’ og 'The Long and Winding Road.' 

Der er over 30 sange med i musicalen, så en del er forkortet og/eller samplet med andre - nogle som tilbagevendende toner og tekstlinjer, andre i nærmest ligegyldige beats, der bare forstyrrer det samlede lydbillede. Et fint touch er at 'Eleanor Rigby'-linjen "All the lonely people.." gentages gennem hele showet, som modspil til den overvældende kærlighed, der får alt for meget sukker på toppen når det hele skal afrundes.
 
'She Loves You' er en mangeårig drøm for producer og kapelmester Mikkel Rønnov, så det er ganske forståeligt at det har været svært at styre begejstringen og finde en balance mellem den gode historie og sentimentaliteten. Så i al kærlighed nyder vi de fantastiske sange og den store talentmasse, "It’s easy."